Stress-håndtering

Kroppen er altid din ven – tro det eller ej…


Når din krop reagerer med stress-signaler, er din organismes naturlige advarsels-system blevet aktiveret… 
Overhøres eller fejlfortolkes signalerne vil kroppen blot reagere med flere og fortsættes i samme mønster øges risikoen for stresskollaps, udvikling af sygdom, udbrændthed, angst eller depresssion.


FLOW
& BALANCE
 hjælper dig til at håndtere stress i din hverdag, gennem:

Stress-forebyggelse – hjælper dig til at undgå at blive “fanget” af stressreaktioner
Stress-reducering – hjælper dig til, at stoppe stress, når du er “ramt”

For at kunne reagere på rette vis må det afklares, i hvilken grad du er påvirket af stress – vi hjælper dig til denne afklaring.

Kontakt os for en uforpligtende indledende dialog.

Vi tilbyder løsninger til stresshåndtering både overfor privatpersoner og organisationer – læs gerne mere specifikt om stresshåndtering på arbejdspladsen.


Der florerer mange påstande om stress…

 Måske du har hørt eller læst, at

  • Stress kan være godt… Det er rigtigt! Men kun i kortere perioder hvor 
    det bidrager til at styrke os og sætte os op til præstation.
    Herefter skal organismen have mulighed for at slappe af igen. Bliver en belastning langvarig el. vedvarende skabes i stedet en usund stress-tilstand
  • Stress går over af sig selv… Ikke rigtigt! En stresstilstand opstår ikke akut men under optrapning over tid – og må afvikles på samme vis. Stress må nedtrappes gennem bevidsthed og adfærd der støtter krop og sind i at ændre tilstand og tager tid at komme af med

  • Stress opstår af travlhed… Det er ikke rigtigt! Stress opstår, når vi udsættes for overbelastning fra pres, krav eller forventninger, som overstiger vore ressourcer, evner og muligheder for at imødekomme hverdagens situationer, opgaver, forventninger og oplevelser. Derfor får også ledige stress. Vi kan sagtes have travlt uden at få stress og være stressede uden at have travlt!
  • Stress rammer perfektionister og særligt sensitive… Heller ikke rigtigt!  Stress udspringer hverken fra personligheden eller særlig sensitivitet, men af adfærd, der aktiverer det indre alarmberedskab på en måde, som skaber fysiske og mentale spændinger og genererer belastning, der over tid risikerer, at tære så stærkt på vore ressourcer, at det fører til stress
  • Stress er en sygdom… Det er heller ikke rigtigt! Stress kan gøre dig syg – meget syg, men er ingen sygdom. Ej heller udtryk for, at der er noget galt med nogen men nærmere med noget!
  • Stress skal motioneres væk… Både rigtigt og forkert! Afhænger af hvor i et sterssforløb man befinder sig. Forebyggende er motion storartet at “brænde” stresshormoner af med. Ved alvorlig stress er motion desværre decideret skabelig og kan forværre tilstanden ved, at udløse yderligere stoffer der holder kroppen i ararmberedskab og dermed det modsatte at hvad der er brug for
  • Stresscoaching er løsningen… Også både rigtigt og forkert! Coaching er god til forebyggelse og ved lettere stresssymptomer, da det bidrager til indsigt i årsagen til stress og til at se muligheder for at påvirke stressende. Ved alvorlig stress/evt. kollaps er coaching det sidste, der er brug for, da coaching motiverer egenreflektion – det sidste en stressramt hjerne har brug for og som vil kunne forværre tilstanden. Da må coaching vente til stress slipper sit tag, og man er godt på vej videre igen.    

 

En sandhed om stress er, at stress sjældent har én årsag alene. I nogle tilfælde vil vi kunne identificere en eller få alvorlige stressårsager, men som helhed er vi under indflydelse af mange forskellige aspekter, som i hvert tilfælde vægter forskelligt i forhold til, at skabe ydre eller indre pres, men som tilsammen kan skabe en voldsom påvirkning, herunder bl.a. :

  • Arbejdet –  kan stresse uanset om man har et job eller ej, da også tab af job og arbejdsløshed kan være meget stressende.
    Meget stress opstår i arbejds-sammenhænge affødt af forandringer, organisationsændringer, ændrede arbejdsmetoder, mangel på struktur, ufleksibilitet, uklarheder, manglende rammer, kommunikations-problemer, utydelige krav og uafstemte forventninger, uklarhed om ansvar, roller og funktioner, effektiviseringer, ny teknologi, værdikonflikter,  det psykiske arbejdsmiljø, sociale aspekter / relationer  og meget andet i arbejdssituationen
  • Privatlivet er fyldt med stress-kilder – kærlighed, parforhold, konflikter, økonomi, sygdom, ændrede familieforhold, trivslen hos ens nærmeste, relationer, arbejdsledighed, karriereovervejelser, boligforhold, flytning, skilsmisse, børn der bliver store m.v. er stresskilder.
    Større ændringer eller flere mindre bliver for mange årsager til større eller mindre livskriser grundet de forandringer og indre såvel som ydre krav om tilpasning de uvægerligt medfører – uanset om de umiddelbart opleves som positive eller negative
  • Relationer -og kvaliteten af dem er af stor betydning for vores trivsel og generelle lykkeniveau. Vi er desuden under stor påvirkning af de adfærdsmønstre vi indgår i i familien, på arbejdspladsen, blandt venner, i parforhold m.v., da vi ubevidst smitter hinanden – en stresset partner, kollega, chef, ven eller andet påvirker os i høj og helt naturlig grad – og i samme grad påvirker vi tilsvarende vore omgivelser ( også børn)
  • Vore tanker kan i sig selv stresse og udløse fysiske stress-reaktioner  som kan blive ganske alvorlige. Vores tilgang til livet og det mindset vi formår at møde livets begivenheder med har derfor meget stor indflydelse på vores stresstilstand og generelle trivsel
  • Forandringer – selv ændringer til noget der på sigt er til det bedre kan skabe stress, særligt hvis stressniveauet i forvejen er højt og overskuddet/energiniveauet eller ressourcerne til at deale med ændringen er lave i situationen. Selv tanken om ændring kan aktivere stress.


Disse eksempler illustrerer blot hvor vigtigt det er, at lære at forebygge og håndtere dine egne stressreaktioner, da ingen kan undgå at møde stressfaktorer hvor vi færdes i hverdagen – særligt ikke ved erkendelse af, at vi meget nemt selv udgør en væsentlig en af slagsen alene qua måden vi møder vore livsomstændigheder på og qua vores viden ( eller mangel på) i forhold til, at kunne agerer på måder, der sikrer flow og balance og mest mulig trivsel i hverdagen. 

Stress er desuden selvforstærkende – det hober sig op og får os til at miste overblikket og prioriterings-evnen, glemme, miste energi så vi fanges i en ond spiral, der blot skaber yderligere stress. Sådan en spiral kan være næsten umulig selv at komme ud af, da vi oftest i situationen mangler både viden, det fornødne overskud og overblik til det. Det er derfor væsentligt at fokusere på forebyggelse!

Kontakt os derfor endelig – vi hjælper dig til at komme bedst muligt videre.


Mærker du stress under opsejling – eller er du alvorligt ramt og evt.
sygemeldt eller i risiko for, at blive det, er du velkommen til straks, at
kontakte os – også for en uforpligtende indledende telefonsamtale.
Her kan du få forslag til, hvad du ud fra dine konkrete oplevelser
aktuelt kan kan have mest gavn af for, at genskabe balance
og forebygge yderligere udvikling af stress.
Kontakt os endelig her!

Hvem rammes?

Alle kan rammes af stress: Kvinder, mænd, folk i beskæftigelse på alle organisatoriske niveauer, arbejdsledige, pensionister, yngre, ældre. Selv børn og unge… De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt opleve stress enten hos sig selv eller andre, da en femtedel af befolkningen næsten dagligt har symptomer på stress. Læs mere om stress i tal.

Det er derfor værd at huske, at ikke kun den enkelte rammes – også omgivelserne mærker, når stress er på færde.

At lære at forebygge og håndtere stress med fokus på årsagen mere end symptomet er noget af det bedste, vi kan gøre for os selv og hinanden…

 

Hvornår skal du reagere?

Stress følger overordnet sin egen cyklus for udvikling og afvikling forskellige faser, som hver især behøver forskellig indsats – og har alligevel også altid individuelle forskelligheder. Det er derfor vigtigt, at lære sine personlige stress-signaler at kende, for at kunne reagere i tide.

Du anbefales altid at reagere, så snart du bliver opmærksom på, at din adfærd har ændret sig eller hvis du oplever, at dit velbefindende fysisk eller mentalt er i ubalance – eller hvis dine omgivelser i bedste mening gør dig opmærksom på, at det er hvad de oplever. Omgivelserne er faktisk ofte de første til at observere hvad der er fat og vi selv de sidste…

En typisk følge ved stress er nemlig, at vi ofte bliver “fartblinde” og kæmper yderligere for at holde os oven vande, når stress får sit tag. Vore ressourcer svækkes og det samme sker ofte for vores formåen for, at erkende hvad der egentlig er fat. Ingen ønsker at blive ramt af alvorlig stress, så tilstanden kan være hård at erkende – men desværre også blive endnu hårdere at være i hvis der ikke reageres. Stress er nemlig som en ond spiral, når den får fat, som ikke bare forsvinder ikke af sig selv og kan give langvarige fysiske og mentale følgevirkninger, da virkningen af alvorlig stress nedbryder såvel vores hjerne os kropsfunktioner. Noget må derfor gøres anderledes for, at organismen igen kan nedtrappe sit forsvarsberedskab.

Det er derfor meget vigtigt, at sætte ind med rette indsats i situationen og hellere først som sidst. Lad os sammen afdække, hvor i et evt. stressforløb du befinder dig lige nu, så du snarest kan kan få netop den støtte, der matcher dit aktuelle behov – eller de rette råd for dig til at forebygge udvikling af stress. 

Der findes løsninger, der matcher enhver! Hos FLOW & BALANCE mødes dine ønsker og behov med fokus på årsagen såvel som symptomet. Vi ser det som vores fornemmeste opgave, at assistere dig til, at bringe ro på situationen og skabe orden i det kaos som stress kan forårsage såvel på det indere som det ydre plan. Læs gerne mere her

Du behøver ikke at have stress konstateret for, at yde dig
selv positiv opmærksomhed… Langt det bedste vil være, at
sætte ind allerede ved tidlige signaler og forebygge derfra.

 

Hos FLOW & BALANCE skelnes mellem forebyggende og reducerende indsats i forhold til stresshåndtering med konkrete råd og tiltag til:

Stress-forebyggelse – inden alvorlig stress får sit tag  /når du vil passe godt på dig selv
Vejen ud af stress når du er stressramt ( uanset om du er sygemeldt eller ej)

Vi vejleder om, hvad der aktuelt vil være mest gavnlig for dig – kontakt os gerne for en uforpligtende indledende dialog.

Se også mere om stressforebyggende forløb for medarbejdere og ledere.

Stressforebyggelse er ideelt at sætte ind med både før eller så snart tidlige signaler viser sig – der er så meget at gøre, og så meget at vinde for din trivsel ved, at forebygge…  Læs gerne mere om hvad stress egentlig er og gør ved din organisme og om konsekvenserne ved ikke, at tage sine stresssignaler seriøst, og i stedet at rammes af et stresskollaps.

Det er den situation du opfordres til, at forebygge og meget gerne inden det nogen sinde kommer så langt som bare i nærheden af et stress-kollaps. Både fordi det er meget ubehageligt og fordi, risikoen for stress-tilbagefald øges efter et kollaps. Barske fakta, men så mere desto grund til at forebygge i tide. Apropos fakta – læs gerne mere om:

Stress som et grundvilkår i tilværelsen

Er stress blevet en realitet er der råd at hente for, som kan gøre dine erfaringer lærerige frem for alene den mentale nedtur, som stress også er for mange. Stress er og bliver nemlig et grundvilkår i en foranderlig verden…

Over for alle forandringerne står imidlertid vore vaner og dem synes vores hjerner langt bedre om end forandringer. At lade vanerne råde og gøre som vi plejer, giver tryghed, som udgør vores mest dominerende grundlæggende behov. Derfor tyer hjernen helst til det vante – uanset om det iøvrigt er godt for os eller ej. Faktisk har vi selv medvirket til denne programmering ved, at lade vaner gentage sig igen og igen. På samme måde er det derfor også muligt, at medvirke til, at skabe nye og bedre vaner. Modsat vil hjernen blot fortsat vælge det kendte, da det desuden sparer energi, modsat den indsats det ville kræve, at programmere hjernen på ny hver gang, vi skal gøre noget  anderledes.

Vaner har derfor både fordele og ulemper for os i dagligdagen, men overfor vore stressmønstre bliver de oftest en ulempe. Det kan derfor svare sig, at lægge en positiv indsats i, at skabe nye og bedre vaner på en række punkter – også selv om det vil koste lidt af din energi, at indarbejde dem.

Alle livsområder rummer stressfaktorer. Stress er derfor i sig selv mere naturlig end negativ – men måden vi påvirkes af stress kan opleves meget negativ og give negative følger for os som mennesker. Læs gerne mere om hvad stress egentlig er og hvad der forårsager stress her.

Ofte relateres stress til jobmæssige aspekter og mange undersøgelser tilskriver også arbejdsforhold en stor andel af de registrerede stress-tilfælde. Men arbejdsledige, pensionerede, studerende m.v. kan også få stress… Stress er et udtryk for overbelastning som ikke kun kan komme af, at have for meget at lave, men også af for lidt. Eller det “forkerte” i forhold til hvad man brænder for, tror på eller har til rådighed af ressourcer i forhold at håndtere krav og forventninger fra sig selv eller omgivelserne.

Ressourcer skal her forstås meget bredt som både fysiske ressourcer, energi, modstandskraft, personlige og mentale ressourcer, kompetencer, evner for perspektivering osv.. Der er derfor hverken tale om at være “rigtig” eller “forkert”. De påvirkninger vi hver især møder og de ressourcer vi besidder er blot ganske individuelle og vores respons på givne stressfaktorer derfor lige så individuel.

Stress opstår når vores ressourcer slipper op fysisk eller mentalt på grund af indre eller ydre pres, hvilket kan give vidt forskellige ting at forholde sig til og justere på for at imødegå eller håndtere en stresssituation:

  • Ydre pres kan vi ændre på ved, at sige fra, flytte os fra en situation eller justere på de ydre rammer så belastningen brydes eller reduceres
  • Indre pres kan vi ændre på ved, at forholde os til vore tanker, værdier, indre dialog og oplevelser på nye måder for derved skabe bedre balance og aflastning af vores system 

Det kan læres gennem opmærksomhed og styrkelse af indsigt, men som alt andet vi ønsker at lære og mestre, må der arbejdes seriøst med det.

FLOW
 & BALANCE
understøtter denne proces med lige den tilgang, der måtte match dig bedst. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende indledende dialog om, hvordan din personlige trivsel bedst styrkes. 

Mange aspekter spiller ind i forhold til stress, herunder at vi i vores moderne samfund konstant 24/7 udsættes for et sandt bombardement af informationer, at forholde os til. Det presser os til, at forsøge at multitaske – hvad vore hjerner slet ikke er skabt til… Vi shift-tasker derfor istedet konstant mellem forskellige fokusområder i bestræbelse på, at navigere overfor det hele. Desværre ofte med det utilsigtede resultat, at det reducerer vores effektivitet, fokuseringsevne, nærvær og empati samt kvaliteten af det, vi foretager og genererer et indre pres, som risikerer, at ophobe sig så vi må tære ekstra på vore fysiske og mentale ressourcer.

” Faktum er, at vores kognitive evner slides, jo flere platforme vi opererer på simultant. At vores medfølelse og empati daler i hastighedens hellige navn. Og – at vores selvværd eroderer væk i takt med, at behovet for at præstere 24 timer i døgnet øges…”
( Om farerne ved Breaking News hastekulturen)
– Majken Matzau


Stress må derfor tages seriøst og håndteres for, at justere på det, som vi ikke har godt af, for desværre ændres tilstanden af overbelastning sjældent af sig selv… Vent derfor ikke på, at omgivelserne eller omstændighederne ændrer på sig. Du har ikke nødvendigvis selv ansvaret for en given overbelastning eller situation – men du har altid valget om, at tage ansvar for din egen trivsel.

Ved at lære mærke efter og “komme ned i kroppen” frem for alene at agere ud fra hovedets rationelle mentale tilgang, bliver du i stand til, at mærke når der skabes pres. Observerer du således selv, at noget udløser fysiske eller mentale spændinger, er det tid, at forholde sig til det. Det er nemlig, hvad dit system dybest set beder dig om, ved at reagere med fysisk eller mental ubalance.

Hos FLOW & BALANCE assisterer vi dig med metoder og øvelser, som du kan bruge til at styrke balancen i din hverdag. Et stress-håndteringsforløb tager afsæt i din aktuelle situation, med en effektfuld plan for, hvordan du forebygger eller reducerer stress udfra dit aktuelle stressniveau. Kontakt os gerne for at høre mere – også helt uforpligtende. 


Stress og coaching

Du har sikkert mødt begrebet stress-coaching. Imidlertid er dette begreb i sig selv desværre stærkt selvmodsigende. Da coaching er en proces der lægger op til mental aktivitet må brug af coaching i et stressforløb alene ske med stor varsomhed – og over for alvorligt stressramte slet ikke… Den grad af mental aktivitet som coaching motiverer vil for en alvorligt stressramt blot forværre tilstanden i en situation, hvor ro og afspænding i stedet er dét, der er allermest brug for.

Hos FLOW & BALANCE tilbyder vi derfor ikke stresscoaching selvom her også ligger et fint certifikat på denne titel… I stedet hjælper vi dig uden om eller gennem stress – med coaching i bagagen som et nyttigt værktøj blandt flere andre, til brug for at assisterer til balance på rette vis på rette tidspunkt. Gennem samarbejde med os vil du opnå ro, overblik og klarhed, som kan danne modspil til det pres, der hidtil har genereret stress.

Der tages altid udgangspunkt i de individuelle behov i situationen, som mødes med kompetencer, erfaring og adgang til en række velafprøvede og anerkendte metoder, når det handler om at få stress til at slippe sit tag såvel fysisk som mentalt. Så skal vi endelig kalde det vi yder for noget – så lad det være stress-mentoring og rådgivning.

Coaching i relation til stress egner sig derfor bedst til stressforebyggelse samt som værdifuld hjælp til, at komme godt videre mod afslutningen af et decideret stress-forløb – når der vel at mærke først er skabt ro på systemet. Da kan coaching med fordel tage afsæt i ønsket om bedre work-life balance, bedre balance i relationer, personlig balance, fysisk balance eller andet som er særligt vigtigt for dig i erkendelse af, hvad der tidligere har medvirket til at optrappe stress og derfor må håndteres anderledes fremadrettet.


Stresshåndtering hos FLOW & BALANCE

FLOW & BALANCE tilbyder stresshåndtering ud fra en række anerkendte og vel afprøvede metoder, der hver især har deres styrker og relevans i relation til håndtering af stress afhængig af om det aktuelle behov handler om forebyggelse eller reduktion af stress.

Vores arbejde er inspireret af anerkendte lægers og psykologers anbefalinger til, at reducere og forebygge stress på individuelt og organisatorisk plan på måder, der omsætter forskning og teori indenfor neurologi, psykologi, arbejdsmiljø, ledelse m.v. til konkrete og effektfulde metoder og værktøjer.

På individuelt niveau tilbydes stresshåndterings-forløb, sessions med coaching, personlig mentoring, mindfulnesstræning foruden afbalancerende metoder som healing og Access Bars – alle metoder, som er anerkendte og vel afprøvede i forhold til at forebygge og reducere stress. Hver tilgang har sine særlige styrker i forhold til de konkrete faser i et stressforløb. Se mere om de enkrelte metoder her.

I virksomheder tilbydes individuelle stressforebyggende forløb for medarbejdere og ledere foruden foredrag og workshops for grupper. Se gerne mere om vore ydelser samt om mulige organisationstiltag, og kontakt os gerne for spørgsmål.

Kontakt os gerne – også for en uforpligtende indledende telefonsamtale, hvor du kan få råd til, hvad du ud fra dine konkrete oplevelser kan have mest gavn af for, at forebygge stress i din hverdag eller genskabe balance hvis mistrivsel har fået overtaget, så der kan skabes en sund modvægt til yderligere udvikling af stress.