Der sad en frø i en gryde med koldt vand…
Frøen kunne sagtens hoppe ud hvis den ville, men den havde fint hvor den var.
Så blev der tændt under gryden, og vandet blev langsomt varmere og varmere.
Men frøen blev stadig i gryden skønt vandet blev varmere. Den tilpassede sig jo langsomt til temperaturen. Desværre for frøen…
For med tiden blev vandet kogende, og det endte med, at frøen blev kogt – og døede selvfølgelig af det. Selv om den bare kunne være hoppet ud inden det gik så galt.

Tosset historie, ikk’?

Men der er selvfølgelig en mening med at fortælle den.

Den fortæller nemlig en masse om tilpasnings-dygtighed, som også gælder for os mennesker. 

Evnen til at rumme forandring og tilpasse sig livets omstændigheder er som udgangspunkt rigtig god for os. Den sikrer jo, at vi er i stand til at fungere med tilværelsens foranderlighed. Og det er noget vi har brug for. Mangel på tilpasning skaber nemlig også masser af ubalance. For lidt og for meget bliver let til to sider af samme sag. Sådan er det med balance!

Somme tider tilpasser vi mennesker os nemlig også for meget. Menneskets sanser kan virkelig blive så sløve og døve… Denne tilstand er ikke at foveksle med sand accept skønt den kan ligne. Når vi udviser accept er vi nemlig fuldt ud bevidste om, hvad der udspiller sig og dermed alt andet end sløve og døve… For nogles vedkommende svarer det istedet nok meget godt til, at blive kogt levende ligesom frøen. De opdager aldrig, at de er på en uhensigtsmæssig kurs. Og pludselig er konsekvensen åbenbar og uomgængelig. De dør måske ikke ligefrem i første omgang, men stress, sygdom, relationsbrud eller andet der i den grad kan påvirke trivslen kan pludselig blive en realitet af den enkle grund, at de aldrig har spurgt sig selv, om de var på rette kurs, eller blot været i stand til at mærke hvordan de havde det.   

Handlingslammelse, søgen efter (falsk) tryghed og alverdens indbildninger om potentielle farer ved at gøre noget nyt eller blot flytte sig lidt i livet,  kan således afholde mennesker fra at gribe muligheder eller fastholde dem i omstændigheder, der udvikler sig uhensigtsmæssigt. Blot fordi – vi vænner os til… 

For andre er det derimod anderledes. De ved godt, at de er på en skidt kurs, men agerer ikke på det. Negligere måske realiterer og vælger at tro at noget omkring dem i stedet bedrer sig.  Det kan der være mange grunde til – alternativet til det kendte kan føles så utrygt at angsten for det ukendte får overtaget.  For andre er det måske så bekvemt, at forblive i en situation, at man hellere går på kompromis med sin trivsel… Spørgsmålet er blot om man kan holde til det, for uanset hvad skaber det ubalance, som tager til, såfremt intet justeres.

Der er intet rigtigt eller forkert i denne sammenhæng. Hvert individ må selv afgøre hvornår  man går for meget på kompromis med sine værdier osv.. Ved et ærligt kig i spejlet, kan de fleste mennesker sikkert finde et par steder, hvor de ligesom frøen heller ikke handler optimalt. Hvor man lader være med at reagere og derfor ikke handler af kærlighed til sig selv. Har du selv kigget dig ærligt i spejlet for nylig? Måske er det tid til et vedligeholdelseseftersyn. Et værdicheck kan assistere dig i, at afstemme om du er på rette kurs for dig. Du er velkommen til at kontakte os her.

 Lytter vi til os selv og mærker efter, fortæller krop og sind os hvordan det står til med balancen. Gør vi ikke viser symptomerne sig alligevel i form af ubalancer, som kan have mange udtryk. Dem kan du læse mere om her. 

Se også gerne her mere om hvad, der kan understøtte din personlige balance og evne for at mærke, om du er på rette kurs. For hvem vil vel ende som en frø i en gryde vand???