Mindfulness er et begreb som stadig flere organisationer forholder sig til, og tager til sig og med god grund. Arbejdslivet kræver en høj grad af mental klarhed og fokus og netop disse færdigheder kan trænes via mindfulness.

Begebet mindfulness oversættes oftest til opmærksomt nærvær. Helt konkret kan mindfulness beskrives som en færdighed som handler om aktiv åben, neutral observation af alt vi møder i hverdagen. Det kræver træning af de neurale netværk i vores hjerne… På samme måde som fysisk træning styrker muskulaturen, styrkes hjernens kapacitet og fleksibilitet gennem mental træning. Denne træning er nødvendig for at integrere en mindful tilgang i hverdagen. Ingen mystik i det! Mindfulness handler om at træne en bevidsthed, som vi alle sammen har… 

Verden over forskes i effekterne af mindfulness-praksis, og effekterne af mindfulness-træning er veldokumenterede. De påviser bl.a. gavnlige mentale effekter i forhold til f.eks. stress og nervøsitet såvel som konkrete fysiske effekter som forbedret immunforsvar, sænkning af blodtrykket, mindre produktion af stresshormoner m.v..

MIndfulness-træning anvendes derfor til styrkelse af såvel personlig effektivitet som ledelse udfra en betragtning om, at øget koncentration, mental fleksibilitet, mental præcision m.v. gør en forskel i forhold til vores måde at agere på i hverdagen.

Den menneskelige hjerne behøver i tiltagende grad hjælp overfor de mange input vi moderne mennesker bombarderes med fra alle sider. Tag blot det hav af e-mails som er hverdag for mange ledere og medarbejdere foruden den øvrige daglige informationsmængde fra alle sider, som er vokset enormt på blot få årtier, uden at den menneskelige hjerne på nogen måde har haft en chance for at følge med i udviklingen. Vores hjerner er derfor slet ikke gearede til det, vi udsættes for i hverdagen. Det sløver vort fokus, hukommelsen, indlæringsevnen, og medvirker til udvikling af stress og andre ubalancer.

Som modvægt hertil er mindfulnesstræning i stand til at opøve evnen for nærvær med os selv – helt konkret med vore tanker, følelser og åndedræt. Det skaber ro og klarhed indadtil, uanset om vi i hverdagen befinder os midt i orkanens øje. Det kunne ligne et isoleret personligt udviklende anliggende, som ikke har konkret organisatorisk relevans, men er imidlertid langt mere end blot det. Træningen bevirker nemlig samtidig en automatisk afsmittende effekt udadtil, som også øger nærværet overfor andre. Træningen bliver derved både til gavn for os selv og andre, da nærvær er en forudsætning for, at kunne fungere blandt andre mennesker i hverdagen – som leder, kollega, samarbejdspartner og hvad vi iøvrigt forventes, at fungere som henover et helt almindeligt døgn.

Nærvær gør os fokuserede og det har vi stort brug for i den konstante strøm af indput samt gør os indlevende og tilstede i det vi gør sammen med andre mennesker, hvilket er en grundlæggende forudsætning for velfungerende relationer.

På det personlig plan kan træningen desuden forventes at styrke kompetencerne for:

• mental præcision – bedre problemløsning og tydeligere kommunikation 
• koncentration – bedre prioritering øget effektivitet affødt af reduceret distraktion 
• fleksibilitet – bedre evne for omstilling og håndtering og accept af forandringer 
• mental robusthed – større selvtillid, selvbevidsthed og styrket ansvarlighed

Ledelsesmæssigt medvirker disse kompetencerne desuden til at styrke:

• mental præcision – tydelig kommmunikation, og klar forventnings-specifikation 
• koncentration – , styrket fokus, mere effektive møder, øget nærvær i samtaler
• fleksibilitet – øget diplomati og åbenhed for nye ideer, styrket forandringsevne 
• mental robusthed – mindre anerkendelsesbehov qua stærk selvtillid og indre ro

Træningen understøtter tillige den nok så vigtige work/life-balance for både ledere og medarbejdere, da øget fokus og nærvær, bedre evne for prioritering m.v. den splittelse, som mange oplever og anfører som en væsentlig kilde til stress og andre ubalancer og som i vidt omfang kan aflæses af sygefraværsstatistikkerne med en lang række negative konsekvenser på såvel personligt som organisatorisk plan.

Mindfulness styrker endvidere vores formåen for, at agere åbne over omstilling og gør os proaktive og bedre til, at agere frem for, blot at reagere pr. autopilot ud fra vore erfaringer. Det muliggør mødet med hverdagens udfordringer og krav på en langt mere åben og direkte måde og baner vej for nærvær, styrket overblik, nye anskuelser, kreativitet og udsyn til nye perspektiver for trivsel, udvikling og vækst.

Et væsentligt grundelement i mindfulnesstræning handler om evnen til, at fokusere og styre vores opmærksomhed – en primære forudsætning for at gennemføre enhver ændring, vi ønsker at foretage i livet, såvel som for, at kunne tage lederskab overfor såvel os selv som overfor andre i en eventuel lederrolle. Og uanset om vi er formelle ledere, er det værd at huske på, at vi under alle omstændigheder påvirker hinanden indbyrdes qua vores adfærd i hverdagen, og derfor alle vil have gavn heraf. 

Mindfulness berører alle aspekter – måden at være med sig selv, sine omgivelser og dermed såvel vores formåen for empati og dermed rummer en både social og etisk dimension. Mindfulness er således ikke blot en metode til behandling af stress eller udvikling af personlig effektivitet med henblik på karrierreudvikling, et supplement til andre væsentlige ledelses-discipliner – det er både og og meget mere… og dermed en tilgang til måden at være både i arbejdslivet, i privatlivet og i verden. 

Flere og flere organisationer byder derfor mindfulness-træning indenfor, bl.a. danske Irma og Carlsberg samt internationale virksomheder som Google, Sony, McKinsey og Carlsberg og mange andre der tilbyder deres ledere og medarbejdere træning i mindfulness. Oftest udfra et sviende behov for, at gøre noget aktivt i indsatsen mod stress og øget sygefravær. De påviste effekter af mindfulnesstræning er omfattende, så der vil kunne anføres mange forskellige gode grunde til integration i relation til den organisatoriske kontekst, for blot at nævne:

• forbedret fokus og koncentration 
• bedre forandringsparathed og omstillingsevne 
• øget adgang til kreativitet og styrkelse af innovation
• generel forbedring af den samlede fysiske og mentale sundhed
• mindre stress og andre ubalancer der skaber sygefravær
• sundere arbejdskloma via færre humørsvingninger og konflikter
• øget empati og venlighed der styrker omgangstonen og relationsskabelsen
• øget generel lykke via bedre trivsel og balance i tilværelsen som helhed

Alt dette – og meget mere fra blot én metode, gør mindfulness interessant i bred forstand – herunder også organisatorisk, uanset at der endnu i dele af erhvervslivet mødes mange tolkninger af relevansen af mindfulness. Måske det skyldes, at der fortsat florerer antagelser om, at mindfulness kun er for bløde hippie-typer uden forretningssans – eller omvendt, at mindfulness blot er endnu et koldt værktøj for ledere til, at presse mere produktion ud af medarbejderne. Eller, at mindfulness blot er en smart måde, at overføre personlig udvikling til arbejdspladsen på. Uanset om begrebet prikker til nogle af disse eller evt. andre kritiske overbevisning, anbefales metoden oplevet på nærmere hold for derfra, at afgøre, om implementering af mindfulness i en konkret kontekst kan bidrage til, at generere sund organisatorisk udvikling, trivsel, vækst eller andet værdiskabende.

Omfanget af seriøs forskning inden for området påviser en række aspekter som kan være interessante at forholde sig til og som vi selv har erfaret og gerne informerer  yderligere her. Kontakt os derfor gerne for en indledende dialog her.   

En væsentlig fordel ved mindfulness set fra organisatorisk side er desuden, at den fornødne minimumsindsats for, at skabe effekt faktisk er relativt beskeden opgjort i tid. Dette underbygges af forskning som viser, at blot 12 minutters daglig indsats med afspænding samt mentaltræning med fokustræning og opmærksomhed på distraktioner – gør en markant forskel på stressniveauet, koncentrationsevnen og lykkefølelsen. Denne mentaltræning er et grundlæggende element indenfor mindfulness-tilgangen, og omtales oftest som mindfulness-meditation – som iøvrigt er fuldstændig uafhængig af religiøs eller spirituel tilknytning, skønt det ofte anvendes i tilknytning hertil.

Mindfulness-træning omfatter imidlertid mere end denne form for træning, som dog er et ideelt og i organisatorisk sammenhæng meget tilgængeligt sted at starte. Se mere konkret om meditation i organisationer her og om mindfulness iøvrigt her.

Og er du mere til at lytte anbefales det at lytte til dette program, som netop omhandler mindfulness i erhvervslivet. 

En række af de virksomheder, som forholder sig åbne overfor integration af mindfulness, arbejder i dag skridtet videre mod “mindful organisation” som vejen til bæredygtighed, handlekraft og innovation, med tanke for hvordan organisationer kan gøres mere humane – uden at miste konkurrence- og levedygtigheden. Der er således et væsentligt paradigmeskift i gang flere steder i erhvervslivet – en interessant udvikling, som vi følger nøje og gerne vil i dialog med flere virksomheder om.

Kontakt os gerne, for en uforpligtende indledende dialog om, hvad mindfulness kan bidrage med hos jer, og om under hvilke præmisser mindfulness kan anbefales implementeret. Vi udarbejder gerne uforpligtende oplæg til forløb i mindfulness-træning.