Stress

Stress er af WHO udpeget, som en af de allerstørste trusler for folkesundheden om få år. I Danmark er et stort antal mennesker dagligt berørt af stress eller stress-relaterede symptomer og spørgsmålet “Hvad er stress” var i 2012 på top ti-listen over de mest googlede spørgsmål i Danmark *1 

Viden om stress og ikke mindst opdagelse af stress eller mulige kilder til stress er derfor uhyre vigtig, da de små ting som vi måske helst vil kalde harmløse, kan føre langt mere med sig hvis der ikke sættes ind i tide med rette forebyggelse eller behandling.

Stress er ikke en sygdom eller selvstændig diagnose men har alligevel en række genkendelige symptomer uanset, at de kan vise sig forskelligt fra person til person. Alt lige fra hovedpine, kort lunte, let til gråd, trykken ved brystet, dårlig søvn, træthed og tristhed som er noget vi alle kan opleve i perioder kan indikere overbelastning af vore mentale eller fysiske ressourcer.

Vær derfor generelt opmærksom ved tilbagevendende:

  • muskelspændinger
  • rastløshed
  • uro
  • træthed
  • overfølsomhed overfor lyde
  • hjertebanken
  • stikken i brystet
  • ondt i maven
  • fornemmelser af, at hovedet er ved at sprænges
  • følelsen af at der lægges en jernring omkring hovedet
  • manglende lyst til sex
  • impotens hos mænd
  • manglende koncentration
  • tiltagende glemsomhed

Disse er blot en række eksempler på kroppen og sindets signaler om stress, som kan være værd at kende, da de i yderste fald kan få konsekvenser vi ikke ønsker såsom sygdom, fyring, konflikter og ødelagte forhold o.lign…. Se mere om stress-signaler nedenfor. Heldigvis kan en negativ stresskurs rettes op. 


FLOW & BALANCE assisterer dig til, at styre udenom stressfælderne både i dit personlige liv og i din karriere, eller bare ud af tankemylder og mental støj…. Mindst 10% af danskerne er nemlig fanget i mentale stressfælder, og ved ikke hvordan de skal komme ud af dem igen.

Iflg. danske undersøgelser er 20-30% af befolkningen berørt af stress på den ene eller anden måde – stress berører jo både den der rammes personligt og dennes nærmeste omgivelser. Et stort antal mennesker er således dagligt berørt af stress talene i Danmark.

  • 430.000 danskere oplever desuden dagligt alvorlige symptomer på stress
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag
  • Stress giver årligt 1,5 million ekstra fraværsdage
  • Hver 5. stressramte ender med at blive så syg, at  jobbet mistes
  • 30.000 hospitalsindlæggelser relateres til stress
  • 1.400 danskere dør hvert år af stressrelaterede årsager
  • Ubehandlet og langvarig stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser
  • Stress og depression bliver en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020

Kilder: se *) 2

Er du interesseret i flere af de barske realiteter relateret til stress, kan du læse mere om om stress i tal her.

Kort sagt – stress koster dyrt – både på menneskelig trivsel samfundsøkonomisk! Det er en af grundene til, at regeringen i 2014 erklærede, at den mentale sundhed er ligeså vigtigt et mål at fokusere på som fysisk sundhed. Den erklæring hilses velkommen hos FLOW & BALANCE, hvor vi ønsker at inspirere til mere helhedsorientering og fokus på, at sundhed handler om langt mere end den nok så væsentlige halve times motion og 600 gr. grønt om dagen…

Men blot at “male Fanden på væggen” med skræmmende tal nytter jo intet… Det gør derimod information om, de gode grunde til at tage stress seriøst samt ikke mindst inspiration og konkrete anvisninger til at forebygge, spotte og håndtere stress i hverdagen. Vores mission er, at bidrage til mere trivsel i hverdagen – ikke mindst via rette håndtering af stress, som der kan læses mere om her.

Hvad er stress?

Stress er en tilstand. Ikke en sygdom, en defekt eller andet – men en tilstand af overbelastning.

Betegnelsen stress bruges lidt i flæng, men selve ordet kommer fra det latinske stringere, som betyder at spænde / stramme til. Og er der noget stress handler om, så er det netop anspændthed, som følge af, at vi ikke opnår tilsvarende afspænding over tid. Vi kan sagtens klare at det strammer til i en periode. Stress handler derfor ikke om at have travlt – du kan sagtens have travlt uden at være stresset. Eller have god tid og alligevel være stresset. Tilstanden opstår når krav, forventninger eller opgaver ikke svarer til de ressourcer du har til din rådighed – når der er noget, vi ikke kan se os ud af eller er tilstrækkeligt rustet til at håndtere. Så er det, vi risikerer, at opbruge vore ressourcer som kan være såvel vore tankemæssige, følelsesmæssige og kropslige kræfter

Endnu en væsentlig ting at huske er, at stress ikke relaterer til menneskers personlighed. Stress opstår ikke fordi vi er for sårbare, perfektionistiske, særligt sensitive eller andet. Ingen får stress pga. deres personlighed. Stress skyldes ikke hvordan vi er er, men hvad vi gør. Vi kan derfor have gavn af at skabe øget bevidsthed omkring og justering af vores måder at håndtere hverdagen på, da stress er et symptom på, at vi er kommet til at bruge flere ressourcer end vi har haft til rådighed.

Stress er et grundvilkår – både i vores foranderlige verden og i en hverdag fyldt af muligheder som på samme tid skaber både udfordringer og forstyrrelser. Livets hændelser byder kontinuerligt på nye hændelser, som udfordrer os på vores commitment til tilværelsen som helhed, kontrolbehov, forandringsevne osv.. Livet i sig selv er således stressende. 

Stress er ofte et sammensurium af flere ting. Vi har derfor behov for at opbygge robusthed på alle fronter – jo bedre balance på hjemmefronten fo større robusthed i alle andre sammenhænge osv..

Hvad sker der, når stress banker på?

Stress aktiveres når hjernens primitive dele vurderer, at mulig fare er på færde og udløser stresshormoner. Det sætter gang i vores indre alarmberedskab, hvis kæmp-eller- flygt-mekanisme gennem tiderne har været vigtig for overlevelse.

HVAD SKER DER I KROPPEN???

Når stenaldermennesket blev angrebet af et vildt dyr, spændtes kroppen og gik i alarmberedskab – klar til at kømpe, flygte
eller spille død. Det var vore 3 væsentligste strategier for overlevelse. Uanset at det kan synes uhensigtsmæssigt reagerer vi
moderne mennesker på samme måde. Vore hjerner har ikke fulgt med udviklingen i samme takt som alt andet, og kroppen
går derfor stadig i alarmberedskab når den står overfor ”farer” i hverdagen, hjemme eller på job. Nutids-farer har ganske vist
sjældent skarpe kløer eller spidse tænder, men viser sig snarere som situationer vi ikke kan overskue eller affinde os med krav
eller forventninger vi ikke kan indfri uanset om de kommer fra os selv, partneren, chefen eller andet i hverdagen som presser
os. I sådanne situationer reagerer sindet og kroppen nemlig fortsat som blev vi udsat for en fysisk trussel eller fare og
forbereder sig derfor stadig på at flygte, kæmpe eller på at spille død.

Når det sker aktiverer muskulaturen, blodtrykket, pulsen m.v. så vi er klar til ,at yde fysisk. Det kræver store mængder af
energi sådan at være i fuldt beredskab, så samtidig drosler andre funktioner som fordøjelsessystemet, hukommelsen
m.v. ned. Intet af det er kroppen imidlertid konstrueret til at tåle i længere tid af gangen uden hvilepauser, så det tærer
kraftigt på vore ressourcer, at være i denne tilstand.

Samtidig er det i nutidens informationssamfund normalt med flere samtidige stresssituationer dagligt, da vore sanser
konstant mødes med input og indtryk, som vi forsøger at forholde os til. Resultatet bliver nemt, at vi stort set aldrig kobler
helt af undtagen når vi sover. Det kan  blive farligt, hvis anspændtheden bliver kronisk – så risikerer vi, at udvikle stress.

Den moderne menneskehjerne er designet for ca. 100.000 år siden og udkonkurrerede neandertalerens hjerne (der uddøde, bl.a. fordi de ikke kunne tilpasse og udvikle sig så godt som homo sapiens). Den gang har menneskehjernen været topgearet til tidens udfordringer, men det er den ikke længere, for vores hjerne er stadig som dengang, men livet er et andet, og det stiller helt andre krav til hjernen, end den oprindeligt er udviklet til. Menneskehjernen tilpasses nok ikke lige foreløbig, men vi kan gøre meget for at samarbejde med vores egen hjerne hver især og sammenholdt med ulemperne ved, at lade stress udvikle sig og med vores viden om hvad vi kan gøre for at hjælpe os selv og hinanden er, der god grund til at forebygge.

Med rette viden gives mulighed for, at agere på måder, der understøtter både individuel og fælles trivsel, flow med tilværelsen og balance i hverdagen. Se mere om stressforebyggelse her.

Som udgangspunkt er stress således en naturlig mekanisme, som gør os i stand til at yde ekstraordinært, hvor det fordres enten fysisk eller mentalt. Her hjælper stresssfunktionen til, at styrke fokus hvorved vi kan abstrahere fra forstyrrende elementer, udnytte ilten bedre via vejrtrækningen, spænde muskulaturen m.v. Vi gør derfor ofte positivt brug af stressmekanismen i hverdagen uden, at tænke over det.

At have stress er således ikke lig med at have en sygdom – men stress kan lede til sygdom, hvis vi bliver i denne højenergi-tilstand for længe.

Det er derfor den skadelige stress, vi er interesseret i at undgå, og noget af det bedste vi kan gøre for os selv og hinanden er, at lære at forebygge og håndtere skadelig stress. Med rette viden hjælper det os til, at understøtte både individuel og fælles trivsel, flow med tilværelsen og balance i hverdagen.

Der skelnes imellem to slags stress:

Kortvarig stress/akut stress opstår, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Her er tale om en naturlig tilstand – et urinstinkt som er normalt og gavnligt, da det gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i en presset situation. Det aktiverer vores autonome nervesystem, som pumper stresshormoner ud i kroppen m.v.. Tilstanden går derfor over igen, når den stressende situation er overstået, hvorefter kroppen kan slappe af igen og restituere sig.

Langvarig/vedvarende stress opstår, når det vi bliver i højenergi-tilstand fordi det, der stresser ikke forsvinder eller håndteres. Her er kroppen speedet op på alle planer fysisk, kemisk og mentalt, hvorfor der er brug for at finde måder til at bremse, geare ned og finde afslapning, for ikke at havne i en situation hvor ressourcerne ikke længere slår til. Når man er her er det, at kroppen viser sine signaler om overbelastning, som man gør klogt i, at være opmærksom på.

Reageres der ikke træder organismen af sig selv i nødberedskab! Og det er ikke sundt, for det påvirker både mave-tam-funktionen, nyrefunktionen og resten af kroppens indre balance. Selv om vi kan blive ganske syge af det, er her som udgangspunkt ikke tale om nogen unaturligt reaktion. Den er et levn fra gammel tid, hvor vi var konstrueret til at kunne gå i kæmp el. flygt modus når situationen bød os farer, som krævede ubetinget fokus og bød al energi at gå til vore muskler og hjerne. Men det er ikke en hensigtsmæssig reaktion i moderne menneskers hverdag, hvor den i stedet kan blive virkelig skadelig og skabe vedvarende usund vedvarende stress som slider på systemet, svækker trivslen og truer helbredet. Her finder krop og psyke nemlig ikke tilbage til et normalt roligt leje igen, men forbliver i nødberedskab, hvorved den akutte stresstilstand udvikler sig til en permanent tilstand, som kroppen slet ikke er skabt til at være i konstant i lang tid ad gangen. Der skabes derfor en usund overbelastning.

Modsat risikerer det ikke blot at gå ud over trivslen, men også at true helbredet med langvarige og alvorlige følger. Stress influerer på hele organismen, da langvarig stress påvirker både blodtryk, puls, hormonsystem, muskulatur m.v.. Udover at vore kropsfunktioner forstyrres vil andre tegn være reaktion på, at systemet ikke længere kan håndtere sortering af de mange indtryk omkring os, hvorfor mange oplever øget sensitivitet overfor lyde, lugte og synsindtryk. Hukommelsen og evnen for fokus og nærær svækkes endvidere, hvilket ofte skaber stor frustration, slider på selvtilliden osv. Systemet bliver i værste fald så højaktivt, at det risikerer at eksplodere i et stresssammenbrud – ofte fyldt med gråd og tomhed, og langvarige følger.

Håndteres stressårsagen i tide vil organismen over tid finde tilbage i balance igen.  


Hvordan opstår stress?

Der findes mange stressfaktor. Stress er dog meget individuelt, da både ydre og indre faktorer, medvirker til at forårsage stress.

Hos nogle mennesker er det hovedsageligt ydre faktorer der spiller ind. De kan være både i privatlivet og i arbejdet. Som regel fører en lang række forskellige faktorer tilsammen til stress. Det er grunden til, at vi fokuserer på at skabe balance i tilværelsen som helhed omfattende omkring work/life balance, parforhold, øvrige relationer, fysiske forhold m.v..

En periodes travlhed fører almindeligvis ikke straks til stress, hvis travlheden er forbigående, skønt organismen sætter ind med øget produktion af stresshormon efter 8-14 dage uden mellemliggende afspænding og hvile ind imellem. Stress kommer derfor ikke blot at at have travlt – men lige så meget af måden vi agerer i under travlheden. Det skal dog siges, at vi kun er i stand til virkelig at koncentrerr os om noget i to timer ad gangen, presses vi af os selv eller andre ud over det udløses stresshormoner hurtigt.

Stress kan lige såvel afledes af forhold eller situationer privat eller på job, hvor vi  vedvarende oplever ikke at kunne slå til i forhold til en opgave eller andres eller egne forventninger. Det kan være direkte angstprovokerende og meget stressende.

Hos andre mest er det mere de indre faktorer – tanker og følelser, der fremmer stress. Måden vi vælger at tænke og opfatte situationer på og vores attitude til livet har derfor afgørende indflydelse på vores personlige evne for stresshåndtering. Også her kan alle forhold spille ind – privatliv, job osv. Uafstemte forventninger, tab af overblik, manglende prioritering af gøremål og oplevelsen af tidsmangel, usammenhæng mellem krav og kompetencer og opgaver, formåen for at sige fra og til, hverdagens krav og alt hvad et moderne menneske ellers skal honorere spiller ind og udfordrer måden, at være med livets begivenheder.

Stærkt emotionel belastning hjemme eller i jobbet, for megen ansvarspåtagelse, manglende evne til at sige fra på en sund måde, overdreven perfektionisme m.v. skaber pres som øger stressrisikoen. Stress opleves derfor af mange som et meget personligt anliggende, som de selv er skyld i, hvilket faktisk ikke forekommer helt fair.

Faktorer som oplevelse af modstand, mangel på lydhørhed og opbakning fra omgivelserne, manglende balance mellem ansvar og indflydelse, manglende kompetencer til at udføre det job, der forventes osv. er mindst lige så stressende, og ligger ofte udenfor den enkeltes indflydelse og umiddelbare mulighed for påvirkning.

Stressudbrud er derfor oftest afledt af en kombination af indre og ydre faktorer, hvor det er vanskeligt at påpege en enkeltstående årsag. Stress bliver derfor altid en oplagt anledning til, at forholde sig til sin tilværelses samlede setup for – og til sin egen tilgang til tilværelsens luner for, at justere hvor det synes hensigtsmæssigt, for at undgå at fanges i en tilsvarende situation senere. Behandling er godt- men forebyggelse er mindst lige så godt, og der er hjælp at hente – også inden stress er en realitet, så kontakt os uforpligtende for en indledende dialog her.


Tag ansvar for din trivsel i tide

Da stress kan have mange ubehagelige virkninger og føre til alvorlige følgesygdomme, er det vigtigt, at lære signalerne på stress at kende, for at kunne reagere i tide inden en tilstand udvikler sig til langvarig stress. Det tager nemlig tid, ofte op til 6 måneder at komme sig igen efter langvarig stress, og desværre øges risikoen stresstilfælde, når man først en gang har været stressramt. Underprioritering af din personlige trivsel og balance i bestræbelse på, at tilfredsstille omgivelserne kan vise sig, at være en fejltagelse af de helt store med vidtrækkende konsekvenser på mange måder.

Desuden kan et stressforløb med sygemelding ofte opleves som en kamp yderligere – med læge eller arbejdsplads om, at få så lang en sygemelding, som der er behov for. Omvendt ses uheldigvis også sygemeldinger, der af forskellige årsager, bliver så lange, at det kan være svært at komme tilbage på arbejde igen. Det kan være som en ond spiral. Stressforebyggelse er essentiel at bevare trivslen.

Der er heldigvis meget man kan gøre både selv og med professionel hjælp, hvis man er opmærksom på, at tage selv små tegn på stress alvorligt. Du er velkommen til, at kontakte os for en snak om din personlige situation her.


Hvad kan du selv være opmærksom på?

Stress kan vise sig individuelt fra person til person. Du har derfor gavn af at blive opmærksom på dine egne signaler under pres. Hold derfor selv øje med, hvornår du reagerer anderledes end du plejer i hverdagen, og vær nysgerrig overfor reaktioner, som er anderledes end vanligt.

Under pres bliver vi nemt vores egen værste ”modstander”, fordi vi ikke tillader os selv at se realiteterne i øjnene og stoppe op, skønt det er det vores krop eller psyke allermest beder om. Hverdagens små gener bliver da nemt ”almindelige” for os, for derefter gradvist at tage til i styrke, og forværre tilstanden inden vi reagerer. 

Hints fra dine nærmeste om, bekymring for din trivsel eller dit helbred, eller udtrykt undren over din adfærd  er også indikatorer, som er værd, at være åben over for. Duer muligvis ikke udpræget glad for feedback i situationer, hvor du i forvejen føler dig presset, men prøv alligevel at se det som en hjælp. Andre opdager nemlig ofte signalerne før dig selv, så du kan gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved, at være lydhør over nogen, som reelt blot vil dig det godt.

Signaler på stress kan således både være fysiske, mentale og adfærdsmæssige, med hver deres typiske kendetegn. Overvej gerne, om du genkender nogle af disse hverdags-signaler, som kan indikere, at stresskursen er sat:

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Svimmelhed
  • Hyperventilation
  • Tab el. øgning af vægt
  • Snurren el. sovende fornemmelse i hænder el. fødder
  • Hyppige infektioner – forkølelse, herpes, betændelser m.v.
  • Hudirritationer og “træt” hud
  • Aggressive udbrud af allergiske reaktioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst – til nærvær, til sex m.v.
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Rastløshed
  • Træthed og energiforladthed
  • Oplevelse af utilstrækkelighed
  • Oplevelse af selv små ting som uoverskuelige
  • Savn af egentid fordi arbejde eller pligter tager tiden
  • Konstant oplevelse af for megen travlhed

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Appetitløshed
  • Mangel på lyst til de ting du plejer at lave
  • Manglende engagement 
  • Manglende handlekraft
  • Øget ubeslutsomhed
  • Mindre glæde og lettere til tårer
  • Svingende humør og temperament
  • Ugidelighed
  • Distræthed og glemsomhed
  • Mistet overblik
  • Irritabilitet og aggressivitet – opfarende reaktioner
  • Øget trang til stimulanser, f.eks. slik, kaffe, cigaretter og alkohol
  • Søvnproblemer – ligger vågen om natten og spekulerer trods træthed
  • Øget sygefravær
  • Social tilbagetrækning – ulyst til selskab eller aktiviteter

Mange bider i første omgang blot tænderne sammen og klør på, men de mange stressrelaterede sygemeldinger tyder på, at det ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsning. Det betaler sig i stedet, at blive opmærksom på, selv at observere og mærke når stress på vej, at kende sine egne stress-signaler samt at blive mere lydhør overfor omgivelsernes hints om, at noget måske er på gal kurs og ikke mindst at lære, hvad du kan gøre for dig selv for at imødegå skadelig stress.

Der er meget at gøre, ved at blive bevidst om, at tage din stress alvorligt, og ved at reagere i tide enten ved egen hjælp eller ved, at søge rette hjælp fra anden side.


Hvad kan du selv gøre for at forebygge stress i hverdagen?
  • Prioriter din nattesøvn
  • Spis regelmæssigt og rigtigt
  • Skab overblik via struktur i hverdagen
  • Vær obs på dine kropsfornemmelser
  • Træk vejret ordentlig
  • Prioriter mental afspænding og ro
  • Find tid til afkobling for dig selv min. 10 min daglig
  • Tillad dig selv at nyde fremfor kun at yde 

Hvad kan FLOW & BALANCE gøre for dig?

Flow & Balance kan både hjælpe dig til at forebygge stress og til at håndtere overophedning, hvis det presser sig på.

Er du brudt sammen – eller tæt på at gøre det, skal du straks have hjælp! Herfra skal alting tages med små step en tid. Du har da behov for at opleve, at blive mødt og forstået – og det er netop, hvad du vil opleve ved at sidde over for et menneske, der kan forklare, hvad der egentlig er sket med dig. At være i den situation kan opleves så magtesløst, frustrerende og tom… og der vil sandsynligvis også være opleveler af:

  • Kaos
  • Udmattelse
  • En fornemmelse som var hjernen en si – ude af stand til at fastholde tanker og fokusere
  • Tab af kontrol – ude af stand til at overskue eller huske noget som helst
  • Frustrerende følelser af uduelighed og mindreværd ved ikke at kunne noget  
  • Svækkede sanser – synsforstyrrelser, smagsløshed m.v.
  • Voldsomme fysiske symptomer – vejrtrækningsproblemer, black out, hnugen for brystet, høj puls m.v.
  • Dårlig samvittighed og følelse af at svigte familien, kolleger m.v. 
  • Skam over at være i denne situation – lyst til at isolere sig…

Det allervigtigste er derfor, at der skabes mest mulig ro omkring dig i starten.

Få gerne masser af frisk luft, men undlad krævende motion da det risikerer at udløse yderligere stress-hormoner i denne følsomme tilstand. Motion er fantastisk til at forebygge stress – men ved et egentlig stressudbrud er motion ikke hensigtsmæssig. Da er gå-ture langt mere givende. 

Det handler om, at være rigtig god mod dig selv en tid frem. Gør kun hvad du kan lide – det opbygger nemlig frem for at skabe yderligere pres af nogen art og er det, at lave ingenting, er det også helt ok! Gerne i nogle uger… Det vil nemlig skabe de fornødne forandringer i kroppen, der gradvist får stressen til  at slippe og muliggør det, at komme i kontakt med kroppen igen.

Tilpasset din tilstand vil vi efterfølgende sammen kunne begynde, at samle de små dråber af lys og håb, der skal medvirke til, at kaste lys på de ressourcer, du har at tære på. De er der…, men kan være gemt godt af vejen i situationen.

I denne sårbare fase vil healing være en stor hjælp til, at bringe fornøden ro på hele dit system – her skal du blot slappe af og tage imod.

Videre i forløbet vil mindfulness-meditation være en god hjælp til, at bevare både fysisk og mental ro, ligesom den hjælper til at “reparere” de skader som stressen faktisk kan forårsage bl.a. på hjernens hukommelsescenter.

Endvidere kan Acces Bars hjælpe dig ud af mentale blokeringer, som ellers vil kunne fastholde uhensigtsmæssige mønstre bevidste såvel som ubevidste med risiko for tilbagenden af stress, idet risikoen for tilbagefald øges markant efter et stresstilfælde. Det er derfor vigtigt at finde nye tilgange til sine ressourcer og bryde med gamle uhensigtsmæssige mønstre og vaner.

Og endelig vil coaching kunne hjælpe dig med at lægge nye hensigtsmæssige strategier – men først langt senere i et stressforløb, når du skal til at vende tilbage til hverdagen. 

I den første lange tid er det af største vigtighed at prioritere ro og at forholde sig til mindst muligt. 

Mens der endnu er tid til forebyggelse – dvs. når et stresskollaps endnu ikke er en realitet – og nødig nogensinde skulle blive det, må der straks rettes fokus mod, at skabe både ro og overblik for dig alt afhængig af stadiet for din stresspåvirkning.

Det er vigtigt, at få skabt adgang til, at kunne overskue det setup du står midt i og at få syn for de ressourcer, muligheder og lyspunkter som findes i det, for videre at kunne navigere mere hensigtsmæssigt eller for, at kunne foretage rette justeringer, som kan med virke til at få stressen til at slippe og ikke udvikle sig yderligere.

Du får konkrete råd og værktøjer, til brug når som helst og hjælp til, at indarbejde gode vaner i hverdagen. Meget handler om, hvor du har dit fokus, og om at vide, hvad der skal til for, at bringe ro på i en konkret situation. Det lærer du!

Vi arbejder ud fra metoder udviklet af læger og psykologer og målrettet til, at reducere og forebygge stress på individuelt og organisatorisk plan. Forskning og teori indenfor psykologi, neurologi, arbejdsmiljø og ledelse m.v. omsættes til konkrete, tilgængelige og effektfulde metoder og værktøjer. En række terapeutisk orienterede metoder bidrager ligeledes til, at skabe fornøden indsigt i egne mønstre.

På individuelt niveau anvendes en række metoder, som hver især er anerkendte til stressforebyggelse og -håndtering. De anvendes såvel i kombination som hver for sig, idet her altid tages afsæt i det aktuelle individuelle behov. Stresshåndtering og -forebyggelse tilgås derfor altid med den bedst egnede tilgang i situationen:

Mindfulness er en meget effektiv metode til både at forebygge og behandle stress. Det er dokumenteret, at regelmæssig mindfulnessmeditation sænker blodets indhold af stresshormoner, det sænker blodtrykket og giver indre ro og balance. Mindfulness hjælper os til at være med vore tanker og til at slippe dem, og støtter desuden op om stressforebyggelse gennem træning af fokus og opmærksomhed, der hjælper til at være med hverdagens distraktioner og anviser veje til at øget personlig effektivitet med samtidig indre ro. Desuden medvirker mindfulnessmeditation bl.a. til, at “reparere” på hjernens hukommelsescenter ved regelmæssig meditation.
Se mere her.

Access Bars er en metode, der via opløsning af mentale blokeringer frigør hæmmende tankemønstre, som ellers fastholder vaner og adfærd som kan være uhensigtsmæssig. Ideel til stressramte, da man blot kan tage slappe af og tage imod uden at skulle forholde sig til noget. Se mere her.

Healing anvendes til at skabe såvel fysisk som mental ro. Anvendes både forebyggende og ved egentlige stresstilfælde hvor øjeblikkelig effekt oftest er mærkbar overfor fysiske spændinger, mental uro m.v.. Ideel til stressramte, da healing er afslappende og gives uden aktivt samarbejde fra modtageren side. Kan desuden kan gives som fjernhealing.  Se mere her.

Stresshåndtering – som kan indeholde både coaching, vejledning m.v.. Stresshåndtering kan bidrage til forebyggelse såvel som rette støtte gennem et reelt stressforløb. Egentlig coaching først bør komme på tale, når den stressramte er klar til roligt, at arbejde sig tilbage mod en stabil tilstand igen. Det skyldes, at egentlig coaching baserer sig på egenreflektion, med henblik på, at skabe indsigt og forståelse for sammenhænge mellem egen adfærd, ydre omstændigheder m.v., hvilket en alvorligt stressramt bør afholde sig fra, mens akut stress står på.
Vi tilpasser derfor forløb og indhold efter den aktuelle tilstand. Se mere her.

 

Kilder:

*)1 jvf.  Videnskab.dk

*)2  Verdenssundhedsorganisationen WHO, Statens Institut for Folkesundhed, NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sundhedsstyrelsen, Professor dr. med. Tage Søndergård Kristensen fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med European Heart Network, Undersøgelse fra Landsorganisationen i Danmark (LO’s) ugebrev, A4, 2009.