Tag-arkiv: Meditation

5 gode råd til mere energi og trivsel i hverdagen


Ofte skal der mindre til, end man tror… 

Trivsel i hverdagen skal vedligeholdes! Stress, mangel på energi og andre ubalancer indikerer, når noget kan gøres anderledes. FLOW & BALANCE assisterer dig til bedre flow og mere balance i hverdagen – fysik/mentalt, work/life og på andre områder som er vigtig netop for dig. Det handler nemlig om, at vide, ville, og vælge det!

Det kan du alt sammen få hjælp til se her hvordan du kan opnå mere flow og bedre balance i hverdagen.

Som så meget handler bedre energi, balance og trivsel om prioritering og om, at vælge dig selv til… Kunne du afse din trivsel blot en bid af din dyrebare opmærksomhed og en lille smule tid ud af en hel dag? Selv en lille stund kan nemlig gøre en stor forskel.

Der skal alligevel nok blive tilstrækkelig til alt dét og alle de andre – job, familie, måske partner, venner, pligter..,. som også vil have noget af dig og din tid. 

Over tid vil du endda kunne opnå, at få mere energi at give af – uden samtidig at tære unødigt på dine egne ressourcer. Win win for alle!

Her får du gode råd om
5 mindre ting, der kan gøre en større forskel
– let tilgængelige, gratis og SUNDE:

 

#1 Træk vejret

Altså bevidst!

Ofte tager vi vejrtrækningen for givet – den passer jo så fint sig selv.

Men vejrtrækning kan gøre så meget godt for dit velbefindende, når den bruges mere bevidst.

Gør det til en vane, at tage flere daglige gange dybe vejrtrækninger, da det øger blodcirkulationen og straks giver et mærkbart energiboost.

Brug også din vejrtrækning til, at skabe ro. Tag en række dybe rolige vejrtrækninger forud for en præstation, et vigtigt møde eller hvis du oplever, at der er rigeligt pres på, føler nervøsitet eller ængstelse af nogen slags. Det hjælper til, at lade dit system forstå, at alt er ok, og at der ingen grund er til, at fyre op under kroppens nødberedskab her. På denne måde vil du selv kunne skrue ned for produktionen af stresshormoner, som kan udløses af mange ting gennem en almindelig hverdag.

 Se gode råd til din vejrtrækning.


# 2 Stræk kroppen

At strække kroppen skaber velvære generelt, centrering i kroppen og er altid godt for muskulaturen.

Gode vaner som at strække kroppen godt både morgen og aften og gerne flere gange dagen igennem er en super kontrast til det stillesiddende arbejde, som er mange menneskers hverdag.

En fantastisk metode til at få strukket kroppen rigtig godt er yoga som kombinerer vejrtrækning og blid udstrækning hjælper desuden balancen yderligere på vej – da det er velkendt, at yoga øger energien og reducerer påvirkningen fra stress mærkbart.

Få og enkle øvelser kan gøre en stor forskel i din hverdag uden at være meget tidskrævende. Yogaøvelser som f.eks. “De 5 tibetanere” er kendt for deres energigivende effekt, hvis de laves dagligt ligesom andre lettilgængelige øvelser kan gøre meget godt.

Yoga er for både børn, kvinder og mænd og byder på en række forskelle tilgange og handler ikke om, at vride sig som et slangemenneske… Alle kan derfor have gavn af at kende nogle yogaøvelser og bruge dem i hverdagen. Vi lærer dig gerne hvordan!

 

# 3 Få frisk luft

Enhver ved at frisk luft er god for meget. Ofte glemmer vi måske i hverdagen hvor god… Frisk luft klarer tankerne, giver ny ilt til lungerne og meget andet som vi har gavn af for, at holde os fysisk og mentalt godt kørende overfor hverdagens krav og forventninger.

Motion i frisk luft giver et mægtigt energiboost, men selv en rask gåtur i dagens løb har en mærkbar effekt, da den ud over den liflige ilt tillige løsner musklerne.

Kombinerer du yderligere din gåtur med, at gøre den til en gående meditation bliver effekten blot endnu bedre. Gående meditation handler om, at gå bevidst  – ved alene at rette dit fokus mod hvert enkelt skridt, du tager. Gående meditation er en del af mindfulness praksis.

 

# 4 Skab ro 

Ro – indre ro er vigtig for vores mentale og fysiske genopladning af energi, men kræver i en hektisk hverdag ofte kræver bevidst prioritering.

Ro får vi når vi sover – for nogle mennesker som det eneste tidspunkt på døgnet. Søvn er utrolig vigtig for vores energiniveauet – så und helst dig selv 7 timer i sammenhæng mellem kl. 22 og 06, da det er i det tidsrum kroppen og hjernen restituerer bedst.

Ro får du også ved, at lægge momenter ind i din kalender hvor du ikke skal noget, hvor du kan tillade dig at lave ingenting og bare være. Prøv det og læg mærke til, hvad det gør for dig!

En velkendt metode til at oparbejde energigivende indre ro er meditation, som er godt for rigtig meget – og langt mere effektfuld end selv en powernap i forhold til, at mobilisere energi. Blot få minutters daglig meditation giver et vigtigt energiboost til hele din dag foruden mange andre effekter, som vi travle moderne mennesker i den grad har gavn af.

Læs gerne mere om meditation, dens mange gode effekter og enkle råd til at komme i gang med meditation.

 

# 5 Vær tilstede 

Der tales og skrives meget om vigtigheden af, at leve i nuet – husker du det i din hverdag? 

Stop op og nyd!  Der findes nemlig kun det NU, som er lige nu…  Om lidt er du videre og vil kun kunne tænke tilbage på oplevelsen som en erindring, men aldrig få lige den igen. Nyd derfor det du gør, der hvor du er og dem du er sammen med lidt mere i din hverdag, da det hele kun er til låns…

At være tilstede handler om nærvær – over for dig selv og dem og det du er omgivet af. Prøv at tillade dig selv at lægge mobilen fra dig lidt oftere, slukke for tv’et eller pc’en for at være tilstede på på en anden måde. Er det uvant kan det føles lidt akavet i starten, men prøv at skabe dig nogle gode vaner for at gøre det. Er det svært – så lav i starten nogle regler. Når du mærker deres gode effekt vil de af sig selv afløses af vaner, som du vil sætte pris på.

At være bevidst tilstede i det du gør, giver god energi – og giver samtidig en time out fra det bombardement af informationer, som vi ellers det meste af tiden er omgivet af.

I nærværet vil du desuden bedre kunne påskønne og føle taknemmelighed – og det er om noget rigtig sundt, både for dig selv og andre… At udvise taknemmelighed og venlighed skaber nemlig både positive og varme energiudladninger, som kan mærkes positivt både af dig selv og andre. 

Læs gerne mere om fordelene ved, at lære at være mere til stede, som er en væsentlig del af mindfulness praksis. 

FLOW & BALANCE tilbyder

Vi har alle brug for balance og ro i krop og sind – og kan alle have gavn af et skub på vejen i den rigtige retning. Det kan du få her via samtaler, der skaber klarhed, overblik og indsigt samt via metoder, der skaber ro på systemet og stabiliserer dit energiniveau.

FLOW & BALANCE henvender sig til dig, der ønsker en hverdag med mere trivsel – i flow med tilværelsen og i balance med dig selv og det som omgiver dig. Det kan f.eks. være i en hverdag med mindre stress, bedre work-life-balance m.v..

Vi møder mennesker i alle slags livssituationer med dét, der aktuelt er vigtigt og fylder særligt i bevidstheden – som krise, kærlighed, karriere, sundhed eller andet og samarbejder derfor såvel privat som erhvervsrettet, om at:

  • Styrke oplevelsen af at “have dig selv med” hele vejen, så arbejdsliv og karriere, parforhold og familieliv, fritid og interesser, personlig og evt. spirituel udvikling m.v. kan gå op i en højere enhed – med værdier og prioriteringer på rette sted, så du gennem oplevelse af helhed må kunne forholde dig åben overfor tilværelsens foranderlighed og være i stand til, at bidrage positivt hvor du færdes
  • Optimere hverdagens trivsel ved, at guide mennesker til, at skabe modvægt og robusthed overfor det pres hverdagen kan byde på, uanset at vi alle reelt set blot ønsker, at kunne trives bedst mulig. Her rettes fokus mod at forebygge og håndtere stress og andre ubalancer ved at finde og styrke det, der fremmer balance og trivsel for hver enkelt
  • Afhjælpe og forebygge spændinger og blokeringer – fysisk såvel som mentalt. Blokeringer sætter sig som spændinger, som kan give hovedpine, rygproblemer, maveproblemer og andre gener. Via opløsning af blokeringer fremmes dit velbefindende og der genereres mere energi, velvære og øget trivsel som igen åbner for flere muligheder i tilværelsen på alle måder
  • Skabe en meningsfyldt hverdag – med fokus på at styrke din balance omkring work/life, sundhed, relationer, krop/sind/ånd. m.v..  En tilværelse med værdier og prioriteringer på rette sted og med plads til det, der er vigtigt for dig giver en stærkere oplevelse af mening og helhed

  • Generere bedre flow og balance i tilværelsen – gennem styrkelse af fundament for trivsel – bl.a. ved forholde sig til forestillingerne om, hvad der skal til for, at gøre os lykkelige og rette fokus mod dét der fungerer og ønskes mere af 


Alle tiltag tilpasses den aktuelle kontekst, og der tages afsæt i tankesættet bag den positive psykologi samt den eller de mest egnede metoder iøvrigt for, at skabe bedst mulig balance i situationen.

 

FLOW & BALANCE praktiserer en række metoder, som alle er anerkendte  og velafprøvede.

Det gælder også i forhold til stresshåndtering, hvor der er stort fokus på, netop at sætte ind med rette tiltag for henholdsvis at forebygge eller reducere stress. Læs gerne mere specifikt om hvad stress er og om hvordan stress håndteres på bedste vis.

Du kan vælge at give en eller flere Trivsels-sessions – enten til dig selv eller til én der står dig nær. Se gerne mere om gavekort.

Vi samarbejder typisk omkring et forløb med et specifikt tema – f.eks. stresshåndtering, krav vs. ressourcer, work-life-balance, håndtering af følelser, gamle mønstre og meget andet. Varighed afhænger af temaet – se gerne forslag til forløb.

Fortæl om hvad du oplever – så vil du kunne få råd omkring, hvad der bedst imødekommer dine ønsker og behov.

Med et underliggende afsæt i bl.a. den positive psykologi, praktiseres en række tilgange og metoder hos FLOW & BALANCE.

Hver metode er i sig selv særdeles effektfuld – og kan i kombination være decideret livsforandrende: 

  • Coaching – skaber overblik og klarhed – i privatliv, karriere, relationer, personlige udfordringer, målsætninger, værdi-afklaring, work-life balance eller hvad som helst som er vigtigt for dig. Tilbydes også tilpasset organisationer/Businesscoaching
  • Mindfulnesstræning – styrker dit nærvær , din accept og robusthed i mødet med livets konstante foranderlighed. Lader dig føle dig hjemme i dig selv. Understøtter endvidere dit fysiske velvære og dit immunforsvar. Omfatter bl.a. meditation. Mindfulnesstræning tilbydes både overfor private og med afsæt i en organisatorisk kontekst
  • Healing – skaber balance både fysisk og mentalt. Styrker livsenergien og velværet. Lindrer og understøtter al anden behandling, restitution og rekreations-processer, personlig og spirituel udvikling m.v. Forløsende og meget afslappende – også i forhold til smerter, fysiske spændinger som hovedpine m.v.. Healing er også et godt alternativ eller supplement til massage for mange – også i virksomheder
  • Access Bars – understøtter mentalt overskud og nytænkning gennem forløsning af tankemønstre og fastlåste overbevisninger, der blokerer for nytænkning, skaber spændinger og genererer bekymring og stress. Giver mental lethed og fremmer åbenhed og kreativitet. Ideel ved tankemylder, migræne, stress, angst, depression og meget andet. Vi bærer alle på gamle mønstre…
  • Mentoring – tilbyder et frit rum for sparring og inspiration, f.eks. til dig, der mærker en impuls til at  udvikle intuitionen og styrke og udforske din personlige og spirituelle udvikling. Støtter integration af intuition og spirituel bevidsthed på en naturlig og ganske ufrelst måde, der matcher dit hverdagsliv
  • Meditation – styrker indre ro, kreativitet, rummelighed, fokus og nærvær. og skaber fysisk ro på puls og blodtryk m.v. Meditation kan alt efter intention og metode have mange forskellige effekter lige fra mental og fysisk afslapning til udvikling af højere bevidsthed. Fordrer ikke nødvendigvis spirituel orientering eller interesse. Alle har uanset overbevisninger adgang til at opleve meditations gode effekter. Meditationstræning  tilbydes bl.a. med afsæt l i mindfulness.


Behandlersamarbejde giver endvidere mulighed for at inddrage clairvoyance/intuitiv vejledning samt TFT, som er en forløsende teknik, der egner sig særligt godt ved angst, fobier, traumer, andre blokeringer m.v. Lad gerne høre, hvis det har interesse.

Alle tiltag tilpasses individuelle behov og ønsker, da metoderne fungerer både hver for sig og i kombination.

 

Lad gerne høre fra dig omkring spørgsmål, konkrete behov og ønsker eller for tidsbestilling.

Individuelle forløb kan aftales – se til inspiration gerne eksempler på forløb og priser her.

Meditation i organisationer

Meditation har været praktiseret i årtusinder og anvendes i dag med vidt forskellig intention af millioner af mennesker jorden  – spirituelle så vel som ikke spirituelle, der anvender meditation til at opnå og fastholde en ressourcefuld tilstand både i arbejdslivet og i privatlivet. 

Vidste du f.eks, at:

                         Meditation kan øge den samlede hjernekapacitet efter blot                                           2 måneders meditation, påvirke stressniveauet   og       opfattelsen af lykke i markant positiv retning…

Nu skal personlig udvikling ikke gøres til virksomhedernes opgave eller ansvar – men her er tale om en win/win situation for alle parter. Ved hjælp af meditation er det nemlig muligt, at lære, at beherske indre ro, meditere sig lykkeligere og gladere samt styrke koncentrationen og hermed blive i stand til at skabe en mere velorganiseret hverdag. Noget man kan have gavn af såvel i virksomhederne såvel som i hjemmene. Meditation er derfor ikke kun et spørgsmål om, at pleje sin personlige udvikling.

Flere og flere steder i erhvervslivet har man fået øjnene op for dette fantastiske redskab, som tilbydes medarbejdere, da det beviseligt medvirker til at:

  • forebygge og reducere stress  
  • mindske sygefravær
  • øge fokus og forbedre koncentrationen
  • skabe overskud til kreativitet og innovation
  • forstærke empati og samarbejdsevner
  • styrke arbejdsglæden

Der kan læses mere om meditation her.

Meditation er den grundlæggende ingrediens i mindfulnesstræning, læs derfor gerne mere om mindfulness i organisationer her

Meditation tilbydes som 1:1 træning eller gruppeforløb, og kan desuden indgå i kombination med andre tiltag. 

Der findes store mængder af forskningsresultater  på området, som vi meget gerne fortæller mere om, ved et møde eller som et indlæg.

Lad os høre om jeres organisations konkrete behov og ønsker. Vi kan uforpligtende kontaktes her.

Meditation

“Du skal meditere 20 min hver dag – med mindre du ikke har tid – så skal du meditere i en time…”
– Zen-ordsprog  

Lad dig nu ikke skræmme af det strikse ordsprog, skønt det nu har en pointe…

Siger du, at du ikke har tid, kunne det indikere, at meditation kunne gøre dig gavn, uanset hvor mange minutter du kan afsætte om dagen… 6 minutter er langt bedre end ingen – og blot 12 minutter er nok til at gøre en dokumenterbar forskel…1 En forskel der bl.a. handler om, at kunne opleve større nærvær, indre ro og ikke mindst mere glæde.

Hos FLOW & BALANCE trænes meditation på måder, der har et  fokus på, at gøre meditation tilgængelig og praktisk mulig at integrere i en travl hverdag, så du kan nyde de mange positive effekter af meditation.

Stadigt flere mennesker får øje på de gavnlige effekter af meditation både i privatlivet og erhvervslivet. Se derfor også gerne mere specifikt om meditation i organisationer.


Meditation inviterer dig til, at bruge dine sanser, kende dine tanker og følelser og mærke hvem der gør det…

Meditation er kort fortalt mentaltræning – herunder øvelse i koncentration og fokusering, visualisering, husketeknikker m.v. – hvoraf hvilke måske ikke ikke umiddelbart relateres til begrebet meditation. Under meditation tillader du dig den store frihed det er for en stund, at slip på det spind af mentale konstruktioner, som ellers kører nonstop.

Meditation er derfor mere en måde, at være i tilværelsen på end en tilstand, der kan føre os et andet sted hen i vores bevidstheden.
tree-569587__180


Meditation skaber en bro mellem højre og venstre hjernehalvdel og mellem krop og sjæl

 

 

Meditation er en bevidst metode til, at opleve det dejlige ved, lige at glemme alt det krævende eller praktiske omkring sig og vende mere glad, rolig, klarsynet, kreativ m.v tilbage med oplevelsen af, at tilgangen til udfordringer, fysiske tilstande eller andet i hverdagen er blevet lettere, da meditation gør det lettere, at fokusere og koncentrere os om bl.a. at prioritere og vælge fra og til.

Her er eksempler på hvad meditation giver andre – og på hvad du også vil kunne opleve ved at bringe meditation ind i din hverdag:

  • Time out i hverdagen
  • Stress-afledning
  • En oplevelse af “væren” ctr. “gøren”
  • Bedre fokuseringsevne
  • Styrkede sanser
  • Indre ro
  • Indre glæde
  • Positiv attitude
  • Styrket selvtillid
  • Øget toleranceevne 
  • Tålmodighed
  • Øget kreativitet
  • Større overskud og mere energi
  • Oplevelse af styrket bevidsthed på flere planer
  • Robusthed til, at favne livets op- og nedture
  • Forbedret blodomløb og vejrtrækning

 

Meditation & mindfulness
Meditation indgår som en integreret del af mindfulnesspraksis, som er kendt for at bidrage positivt til mange menneskers dagligdag. Men mindfulness er også andet end meditation hvilket vi lægger vægt på at formidle.Vi ser ingen hensigt i, at pådutte nogen de østlige principper for meditation – medmindre de er helt naturligt integrerbare i almindelige menneskers hverdag. Læs gerne mere specifikt om mindfulness her.


Meditation & spiritualitet

Mange opfatter meditation som en tidskrævende og kompliceret aktivitet forbeholdt spirituelt ambitiøse og søgende mennesker, og tror altså, at meditation relaterer til noget spirituelt eller hokus pokus-agtigt. Men intet af det er nødvendigvis tilfældet – meditation er og bliver hvad DU gør det til. Du vælger derfor selv, hvad meditation skal være for dig. F.eks. et åndehul i hverdagen, som det er for mange menneske.

Meditation anvendes ganske vist aktivt i spirituelle miljøer og inden for en række religiøse traditioner samt som en metode til udvikling af højere bevidsthed.Men meditation kan og tilgås ofte uden inddragelse af disse aspekter.

Hos FLOW & BALANCE imødekommer vi forskellige tilgange, og hører gerne hvis du særligt har interesse i en bestemt metode.


Meditation & stress

Meditation er en yderst effektiv metode til både, at øge din mentale robusthed og skabe ro både fysisk og mentalt samt til konkret at forebygge og behandle stress. Og hvem kan ikke have gavn af det??? 

Det er dokumenteret, at regelmæssig meditation sænker blodets indhold af stresshormoner, sænker blodtrykket og skaber indre ro og balance. Dette er en væsentlig årsag til, at anvendelse af meditation i organisationer bliver stadig mere udbredt. Læs gerne mere om meditation i organisationer.

Læs gerne mere specifikt om stresshåndtering.

Oplever du aktuelt symptomer på stress, så tøv endelig ikke med at kontakte os pr. mail eller telefon her for en uforpligtende dialog om, hvad rette indsats kunne være for dig lige nu.


Meditation & nærvær
Via meditation trænes bevidstheden. Det gør dig i stand til at opleve både dig selv og omgivelserne på en mere nærværende måde, der skaber adgang til bedre flow i tilværelsen.

Du vil kunne styrke dine relationer, øge din personlige effektivitet, skabe mere mental klarhed, øge dit fysiske velvære og meget andet af det, som bidrager til dit fundament for trivsel i dagligdagen og i livet som helhed.


Meditation & nuet
Meditation skaber tilstedeværelse i nuet – hvilket vil sige, at være med det der er lige nu, frem for at være fanget i tanker om fortid og fremtid.

I den afspændthed som kan opnåes gennem meditation øges vores formåen for, at sanse tilstande i vores organisme, som er anderledes end ved almindelig dagsbevidsthed, og af mange beskrives som en tilstand af væren, hvor mentale konstruktioner som problemer samt negative følelser forsvinder.

Det styrker dit fokus på det du gør og nærværet overfor dem, du er omgiver dig med. Tilstedeværelse i nuet kan derfor beskrives, som den mest effektive måde at håndtere og være i flow med livet på og den enkleste måde “bare”, at være sig selv.


Meditation & forskning
At meditation virker på måder, der gør godt for mange mennesker underbygges af moderne forskning.

Skønt meditation bygger på årtusind gamle traditioner byder det på så meget relevant for os moderne mennesker, at der indenfor moderne videnskabfra mange sider forskes ivrigt i, hvordan meditation virker og i hvad det kan gøre for os.

Forskere har længe vidst, at der sker store og væsentlige ændringer i hjernen på mennesker, når de i spirituel søgen mediterer intensivt gennem mange år. I dag ved vi tillige, at lignende om end mindre forandringer også sker, når meditation bruges i hverdagen som en slags motion for hjernen – også helt fri af enhver religiøs sammenhæng. Selv korte og enkle meditationer er derfor nok til, at påvirke og endda forandre vores hjerner, hvis de foregår regelmæssigt. 

Under meditation sker der nemlig bl.a. det, at den del af vores nervesystem, som er uden for viljens kontrol skifter fra, at være styret refleksivt til det modsatte. Det medfører dyb afslapning i kroppen med lavt blodtryk, lav puls og stofskifte samt langsommere åndedræt med reduceret iltoptagelse til følge.

Under meditation nedsættes hjernens svingningsniveau og der kan opnåes en tilstand af hvile som under dyb søvn selv om man stadig er ved bevidsthed. Det gør meditation oplagt til bl.a. at dulme stress og nerver i hverdagen.

Ligeledes vides det, at meditation positivt kan medvirke til at reparere de dele af hjerne som kan ses beskadiget efter f.eks. stresstilfælde. 

Det er i det hele taget stærkt fascinerende, hvad vi er i stand til, at bevirke ved ret simpel træning af hjernen som f.eks. via meditation. Det er og bliver spændenede, at følge de videre fremskridt på dette område.

Det er bl.a. påvist, at meditationspraksis skaber følgende effekter:

  • Formåen for at forebygge og håndtere stress bedre -niveauet af stress i både krop og sind daler. Når stressniveauet falder opstår i stedet større ro og kontakt med nuet
  • Indre ro – aktiviteten i hjernens centre for angst og vrede falder
  • Øget empati – skaber bedre kontakt med os selv og med andre mennesker
  • Større glæde/ lykkefølelse og oplevelse af meningsfylde ved produktion af flere af de hormoner, der skaber velvære og lykke og øget tilfredshedsfølelse
  • Større intellektuel ydeevne/ forøget mental kapacitet som styrker både koncentrationsevne, hukommelse, fokus og evnen for, at prioritere i hverdagen

Det er blot nogle af de mange påviste gode grunde til, at meditere.


Så – hvorfor skulle DU lære at meditere?

Enhver har sin motivation for meditation, som hver for sig er lige god.

Motivationen til at meditere kunne bl.a. være for, at komme mere tilstede i nuet og i bedre flow med livet.

For nogle handler det særligt om, at forebygge eller håndtere stress, sænke blodtrykket m.v..

For andre forbindes meditation mere med spirituel udvikling, om at opleve særlige tilstande af bevidsthed eller andet.

Fælles for mange er imidlertid også en form for længsel efter ægthed, samhørighed og et fredfyldt liv. Meditation omtales da også netop som nøglen til denne længsel og som nøglen til et fredfyldt sind…

Har du særlige overvejelser, er du altid velkommen til en uforpligtende drøftelse her.


Alle kan lære at meditere
Som med det meste andet kræver det blot lidt øvelse og lidt tålmodighed at lære at meditere.

En god ide er, at gøre op med dig selv hvorfor meditation skulle være vigtig for dig, da denne motivation kan hjælpe dig til, at holde ved din træning af meditation. Særligt indtil du bliver i stand til, at mærke de positive effekter af din indsats.

Når vi her taler om effekter af meditation, menes effekterne af, at integrere meditation som andet og mere end en hygge-aktivitet en gang i mellem… Der findes mange fine tilbud om “hyggemeditation” og det er bestemt godt og giver mange mennesker en rigtig rar stund – læs blot her om vore fælles meditationer.

Imidlertid er meditation ikke bare meditation… Ønsker du mere end en behagelig stund en times tid en gang imellem, må du lære, at meditere for dig selv, for at gøre meditation til en del af din hverdag – uden at det behøver at blive hverken kompliceret eller tidskrævende. Lærer du først, at meditere på en måde, som passer til dig og din hverdag, vil det snart føles meget rigtig og givende.

I modsat fald risikerer meditation nemt at gå i glemmebogen blandt hverdagens andre påtrængende aktiviteter – og samme vej vil det gå med de positive effekter. I værste fald står du måske tilbage med opfattelsen af, at meditation ikke “virker” for dig. Rigtig ærgerlig… når det i virkeligheden blot handler om, at lære det på den rigtige måde. Akkurat som med alt andet….

At lære at meditere er tilgængeligt for alle, skønt stort set alle finder det udfordrende, at øve i at lade tankerne passere uden at forholde sig til dem. Men – det er helt almindeligt, at tanker dukker op under meditation – det gør tanker… I stedet for at gå med tankerne, som du er vant til, kan du lære blot, at registre og lade dem passere. Det vil give dig mulighed for, at opleve hvilken forunderlig frihed det giver ikke, at lade sig rive med af tanker eller andre distraktioner iøvrigt – noget du også kan få stor gavn af i din hverdag. Det vil være en skøn belønning for din indsats, lover jeg! 

Som alt andet må meditation derfor øves, og efterhånden vil du opleve længere og længere perioder med indre ro. Se gerne et par meditations-tips her.

 


Lær at meditere – forløb
For at du virkelig kan integrere meditation i din hverdag og få gavn af de mange positive effekter tilbydes 1:1 træningsforløb, som er en nænsom indføring i den meditationsform, der aktuelt bedst passer dig

5 x 1 times 1:1 træning

Pris kr. 2900

Ønsker du, at udvide din træning kan yderligere timer tilkøbes.

Forløbet gør dig i stand til at meditere for dig selv – hvor, hvornår og på den måde, der passer dig bedst og ikke mindst uden at være afhængig af andre at meditere sammen med, bestemt musik eller andet, der kan spænde ben for bare at få mediteret. 

Alt kan trænes og læres og træningen tilrettelægges, så den passer bedst til dig. Meditationsforløb er derfor både for begyndere og for øvede.

Du er velkommen til at stille spørgsmål, lade høre fra dig vedr. specifikke ønsker – eller for at aftale dit meditationsforløb her.

 

Fællesmeditation
Der er noget særligt ved, at meditere sammen, uanset om vi er få eller mange. 

En fælles meditation i ny og næ erstatter ikke de positive effekter af individuel meditation i hverdagen – men kan være et rart supplement eller en god måde, at blive introduceret til meditation på.

Det er en anderledes, stemningsfuld og berigende måde, at være sammen med andre på, som varmt kan anbefales både til nybegyndere og mere øvede – blot fordi det er så rart, at være sammen om noget rart.

Se mere om fælles meditation hos FLOW & BALANCE og om tidspunkter for fælles meditations-arrangementer her.

 

Kilde:

1 Bl.a. baseret på pilotprojekt om effekten af meditation i samarbejde mellem Henning Daverne og hjerneforsker og overlæge ved Rigshospitalets Neurofysiologisk Afdeling Troels W. Kjær. 

Mindfulness

Mindfulness rimer næsten på antistress – og har da også en hel del med hinanden at gøre!

Mindfulness har rødder langt tilbage i tiden, men er gennem de seneste 3 årtier tilpasset nutidens behov, og udgør i dag for mange mennesker en modvægt til vores moderne hurtigtgående livsstil – som en måde at være i livet på, der kort fortalt handler om: 

” Evnen til, at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik uden at dømme…”
– Jon Kabat-Zinn

Mindfulness udgør et solidt fundament for vækst – både personlig livsvækst og vækst set i et større perspektiv relateret til udvikling, innovation og bæredygtighed. Dette er sikkert grunden til, at mindfulness vinder hastig anerkendelse i den vestlige verden, bl.a. som en effektiv metode til, at reducere stress. Bl.a. derfor anerkendes mindfulness også i store dele af erhvervslivet – se gerne mere om mindfulness i organisationer.

Nutidens behov for på den ene side at holde sig mentalt klar og agere effektivt og på den anden side, at kunne finde den fornødne indre ro, der gør det muligt at koble af og genere energi matches ideelt af mindfulness. 

Aproops energi – så ligger der i den menenskelige natur en tendens til, at vi i hverdagen bruger en stor del af vores energi på, at stræbe efter at føle velvære og slippe for ubehag. Desværre med den effekt at følelsen af netop at have det elendigt risikerer at mangedobles… En stor del vore problemer skyldes derfor netop, at vi altid forsøger at slippe for problemer. Her byder mindfulness ind med metoder til, at leve i nuet på en helt ny måde – med dét der ér.

Desuden tilbyder mindfulness os muligheden for at træne evnerne for læring, vækst og selv-heling, hvilket ikke blot kan forandre vores aktuelle tilstand men hele vores liv, når vi først erfarer, at vi alle har uendeligt mange muligheder for i hvert øjeblik at vælge hvordan vi vil møde det, vi oplever i sind, krop og i verden omkring os…

Tilgangen tilbyder dermed konkrete og tilgængelige metoder, hvis effekter både er afstressende og leder til personlig erkendelse. Der kan opleves nogen forvirring omkring hvad mindfulness egentlig er og ikke er. Ofte præsenteres det som “blot” et redskab til øget nærvær, men mindfulness er tillige en invitation til et dybere kendskab til dig selv, som kun kan opnås og genkendes gennem træning. Jo længere tids praksis, jo mere berigende.

Om din tilgang til mindfulness handler om tilegne dig effektive værktøjer, der konkret kan styrkelse din trivsel i hverdagen eller om du er interesseret i, at arbejde med din personlige udvikling på et dybere plan er for os lige gyldige incitamenter til, at tage mindfulness til sig. Vi dømmer ingen tilgang mere “rigtig” end anden. Vores intention er, at vise, at mindfulness er en oplagt vej til, netop at styrke dét, der måtte give mening og bidrage positivt til øget trivsel for enkeltpersoner og grupper.


Moderne mindfulness – kort fortalt

Vel vidende at der findes mange bud på hvad moderne mindfulness er og bidrager med, følger her lidt om den tilgang du vil møde hos FLOW & BALANCE med al respekt for evt. andre udlægninger.

Moderne mindfulness baserer sig på såvel inspirerende gammel visdom som moderne forskning. Der findes en lang række resultater, fremlagt af dygtige forskere, og forskes til stadighed seriøst i mindfulness positive indvirkning på vores livskvalitet og udvikling. 

Moderne mindfulness kan kort forklares som udtryk for måden, du i almindelighed møder dine egne tanker, følelser og alt hvad du sanser – herunder også det mindre behagelige som overbelastning, smerter, angst m.v.. Mindfulness er derfor et udtryk for din blotte opmærksomme væren med dig selv og dine omgivelser – uden anstrengelse og uden at dømme. Denne tilstand er værd at tilstræbe i alle livets sammenhænge  – om du mediterer, går tur, laver mad, spiser, sidder i møde, samtaler eller andet, som du foretager dig i hverdagen alene såvel som sammen med andre. 

Det giver nye muligheder for, at bevæge dig i livet med et mere frit afsæt, i styrket kontakt med dine ressourcer og i bedre balance med både dig selv og dine omgivelser. Du styrkes til, at være med de omstændigheder du møder på en mere fri måde, hvor du i højere grad selv bestemmer din reaktion og graden af påvirkning fra omgivelserne eller hvad du måtte sanse. Det giver nye muligheder for at vælge, i højere grad at bruge din energi på det, der giver værdi og mening for dig – frem for på frustration, ærgrelse o.lign. over ting, du forgæves forsøger at tilpasse dig eller over omstændigheder du alligevel ingen indflydelse har på. 

Lidt populært omtales mindfulness som “nutidens vidunder-middel” som modvægt til vores moderne livsstil, der har det med, at udfordre menneskers formåen for, at holde sig i flow og balance i hverdagen. Meget går så forrygende stærkt og handler om effektivitet og performance, at vi ofte agerer så meget pr. auto-pilot, at vi end ikke sanser, hvad vi foretager os. Ofte forsøger vi bevidst at multitaske, skønt det faktisk er en umulighed for hjernen. Det tærer derimod på vores mentale energi, og forringer opmærksomheden og nærværet i mange af vore handlinger og hindrer os i, at forholde os til vore reaktionsmåder. Mindfulness hjælper til fokus og opmærksomhed og bidrager til nærvær og en form for personlig effektivitet i hverdagen, som er langt mere optimal.

Mindfulness er dog ingen mirakelkur, hvor man bare lukker øjnene og slapper af – og vupti, så er man frisk, rask, og fuld af energi. At praktisere mindfulness kræver en indsats, før det giver resultater og jo mere man træner, jo mere får man ud af det.


Mindfulness skal ind under huden…

Effekterne af mindfulness lyder forjættende for de fleste mennesker. Alligevel opleves skridtet til faktisk at integrere dem ofte lidt uoverskueligt i en travl hverdag. Det underbygges tydeligst ved det store antal af stress-tilfælde og andre symptomer på hverdags-mistrivsel og det til trods for et utal af eksperters råd om netop, at huske at prioritere indre ro som en nødvendig base for trivsel. Så hvordan få tid til det, når man også skal passe familie, job og meget andet ???

FLOW & BALANCE lærer dig, at tage mindfulness til dig på måder, der matcher dig og din hverdag – kontakt os for at høre mere om hvordan!

Via inspiration til, at møde livets og hverdagens hændelser med en mindful tilgang, som matcher det liv du allerede lever, bliver det muligt, at integrere mindfulness i det liv, du allerede lever.

Du skal ikke lave om på dig selv for at leve med mere minddfulness – det handler ikke om måden du er på, men om at lære at blive opmærksom på måden du møder dig selv, andre og alt hvad der foregår omkring dig fra øjeblik til øjeblik.

Mindfulness bliver dermed en invitation til, at betragte og opleve på nye måder, som udover at øge dit perspektiv på tilværelsen tillige bringer øget ro til både krop og sind – og er dermed et kærkomment match til, hvad de fleste af os moderne mennesker har behov for i hverdagen.

Forskning påviser desuden, at mindfulness-træning giver positive resultater i forhold til håndtering af stress, smerter, depression og angst samt skaber øget empati, tillid, selvberoligelse, selvindsigt m.v.. Fysisk er det desuden påvist at, mindfulness meditation styrker immunforsvaret, stabilliserer blodtrykket m.v.. Du kan derfor gøre virkelig meget for, at styrke din balance ved, at invitere mindfulness ind i dit liv.

FLOW & BALANCE hjælper til at gøre det nemt, at tage mindfulness til dig og få adgang til de mange positive og nyttige effekter – læs mere nedenfor eller kontakt os.


Hvem
er mindfulness for?

Mindfulness er for alle! Yngre, ældre, forældre, ledere, medarbejdere, arbejdsledige… – nybegyndere såvel som øvede i meditation. Alle har vi gavn af, at styrke bevidstheden omkring måden vi oplever, tænker og reagerer fremfor blindt, at agere på autopilot, som vi oftest har for vane.

Arbejder du professionelt med andre mennesker, vil mindfulness-træning kunne bidrage positivt til din udvikling såvel fagligt som personligt.

Se desuden også gerne mere om mindfulness i organisationer specifikt henvendt til virksomheder, ledere og medarbejdere.


Hvad
får du ud af mindfulness?

Effekterne af mindfulness er mange!

Verden over forskes i hvad mindfulnesspraksis gør for os – både i forhold til hvordan mindfulness påvirker vores hjerne, hvor der klart er påvist gavnlige mentale effekter i forhold til f.eks. stress, angst, depression og nervøsitet  og i forhold til fysiske effekter som f.eks. forbedret immunforsvar, blodtrykket, smertehåndtering m.v..

De positive fysiske effekter af mindfulness er bl.a. styrkelse af immunforsvaret og stabilisering af blodtrykket og desuden relateres mindfulness positivt til håndtering af bl.a. lungesygdommen KOL, Psoriasis og Kræft.

Her følger blot nogle eksempler på, egne oplevelser samt hvad andre der praktiserer mindfulness med meditation typisk beretter om af effekter:

  • bedre søvn og mere energi og overskud
  • øget mental ro – at kunne være tilstede i nuet, uden forstyrrende tankemylder
  • bedre fokus, koncentration og hukommelse
  • styrket immunforsvar og mere fysisk robusthed
  • øget psykisk ligevægt øg mental fleksibilitet
  • håndtering af svære følelser 
  • øget hjernekapacitet og øget kreativitet
  • højere smertetærskel og bedre cooping med kroniske lidelser
  • markant øget stresshåndtering
  • mere glæde, harmoni og lykke i livet
  • udvikling af øget empati
  • bedre kontakt til intuition og kreativitet

At kunne være mere tilstede i nuet, uden konstant tankemylder og forstyrrelser fra automatiske tanker, der farer afsted i hjernen, skaber en enorm ro og oplevelse af frihed, da det gør det klart, at vore tanker ikke er os, men er noget vi har.

Mindfulness hjælper dig både til, at oparbejde robusthed og til at bringe ro på dit system, når du er eller har været under pres – først mentalt og videre derfra fysisk. Det giver dig mulighed for, at rette din opmærksomhed mod det, du ønsker at styrke og fremme såvel som mod det, der måske trænger til justering for, at reetablere din balance og skabe bedre trivsel.

Det øger derfor samtidig din personlige effektivitet – endda samtidig med, at du lærer, at skrue ned for blusset! Det kan lyde paradoksalt, men din evne for, at fokusere på det du foretager dig styrkes, da du gennem træning bliver mindre modtagelig for distraktion. Graden af øget nærvær kan dermed øge både kvaliteten af og din egen opmærksomhed omkring det, du gør. Mindfulness giver dig således et alternativ til multitasking – uden at forringe din effektivitet! For mange er opdagelsen af dette en decideret gave, idet multitasking beviseligt modarbejder vores ydeevne, og i stedet fremmer en række stressfaktorer i mange menneskers hverdag. Sådan behøver det ikke at være!

Mindfulness hjælper os også til, at håndtere følelser – også de som kan føles svære. Ved at lære at betragte dem frem for, at lade dig rive med, vil du bedre kunne forstå, hvad der driver dig og hvilke tankemønstre, du går rundt med. Det skaber bevidsthed om, at at du faktisk har et valg om at blive i dig selv og ikke lade dig rive med eller distraheres, hverken af følelsesmæssig uro eller uro fra omgivelserne. Bevidsthed styrkes, når du lærer, at slå autopiloten fra som følge af mindfulness-træning.

Ved at vide, hvad du selv kan gøre for at skabe fysisk og mental ro, skabes en positiv forskel i bevidstheden, som er sund for hele din organisme og som vil smitte af på måden du agerer, og dermed også påvirke dine relationer. Træning og integration af mindfulness, vil således give både fysisk og mentalt mærkbare effekter i hverdagen.


Hvornår
er mindfulness ideelt?

Mindfulness er ideelt i mange sammenhænge – her blot nogle eksempler på hvorfor andre har valgt, at lægge en indsats i at bringe mindfulness ind i hverdagen:

  • At lære meditation som en base for indre ro og afspænding
  • At finde en måde til, at skabe mere energi i hverdagen
  • Metoder til at lære at finde og bevare ro i hverdagen  
  • Ønske om, at styrke og bevare overblikket og arbejde mere struktureret 
  • At kunne  lukke af for “støj” både arbejdsmæssigt og i privatlivet
  • Behov for en metode til, at komme fra hovedet og ned i kroppen 
  • Ønske om metoder til, at kunne tage nogle hurtige time-outs i hverdagen
  • At udvikle mere glæde og overskud i hverdagen
  • At blive mere opmærksom på taknemmelighed
  • At blive mere personligt effektiv ved at opøve klarhed og fokus 
  • At få styr på tankemylder og et mere realistisk forhold til egne tanker
  • At bryde med gamle uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre
  • At mindske vrede, hidsighed og aggressivitet, for at få bedre relationer
  • At blive bedre til, at rumme andre og deres forskellighed
  • Skabe øget åbenhed og større accept overfor forandringer
  • Blive mere klar og fokuseret for, at kunne prioritere bedre 
  • Ønske om, at finde sine livsværdier og styrke til, at handle efter dem
  • Øget bevidsthed og nærvær i dagligdagens gøren og væren
  • At udvikle empati og samhørighed både med andre og sig selv
  • At rumme svære følelser og tanker, angst, depression og utryghed
  • Bedre selvværd gennem egenomsorg, selvindsigt og selvberoligelse 
  • Støtte til kroppens evne for selvregulering af smerter og stress-symptomer
  • Forebyggelse og håndtering af stress – både fysisk og psykisk
  • At finde glæde i sig selv og slippe usikkerheden om at være “god nok”
  • Behov for at kunne give slip og finde accept af, at alt ikke skal kontrolleres… 
  • At blive mere nærværende i forhold til relationer og måden at være sammen 


Oplever du tankemylder og besvær med at slappe af eller sove?
Så vil du sikkert opleve, at det er svært at holde fokus og koncentrere dig i hverdagen. Eller, at det er udfordrende at prioritere og få hverdagen til at hænge sammen. Og at der kan mangle energi til at få nye ideer og mærke glæden i hverdagen. Mindfulness hjælper til, at skabe den fornødne ro, få styr på tankerne, træne din fokuseringsevne og overskue og prioritere hverdagens gøremål. Det giver ny energi og overskud!

Oplever du gang på gang, at rives med af det, der foregår omkring dig?
Så vil du måske opleve at dine følelsesmæssige reaktioner tærer på din energi og forhindrer dig i at se klart og agere, som du i virkeligheden ønsker. Følelsesmæssige udsving kan om noget, forhindre os i at leve i balance. Mindfulness er en effektiv måde til at lære, at omgås autopiloten, og afholde os fra at reagere på måder, vi er mindre stolte af.

Har du vaner eller tankemønstre, der ikke længere gør dig noget godt?
Så er mindfulness en god hjælp til, at lære at give slip, så du kan møde både omgivelserne og dig selv på en måde, der åbner nye muligheder og perspektiver.

Har du svært ved rigtigt at mærke dine behov?
Så overhører du måske din krops signaler, når den fortæller dig, at den er træt, sulten osv.. Det er usundt og kan lede til øget blodtryk, muskelspændinger, hovedpine, svækket immunforsvar, stress-signaler og andet, der indikerer at der er lige lovlig meget pres på. Det kan være såvel fysisk som mentalt, men oftest er det på det mentale felt, vi presses mest i en travl hverdag – uanset at signalerne om ubalance ofte viser sig fysisk. Mindfulness lærer dig at komme fra hovedet til kroppen og at agere på måder, der styrker dit velvære, din prioritering og din selvbevidstehed. 

Mangler du nærvær og opmærksomhed i forhold til dig selv?
Da kan det være svært, at opdage at tingene i dit liv spiller mere sammen, end du måske lige går og tror. Mindfulness-træning skaber bevidsthed omkring disse ting, styrker din egenomsorg, din glæde og din generelle trivsel. 

Står du i en situation, der tærer særligt på din energi?
Øget arbejdspres, belastende situationer i privatlivet, sygdom i familien eller hos nære relationer… Mange forskellige situationer kan periodisk tære ekstra meget på din energi. Det skaber et tydeligt behov for, at du på egen hånd kan fylde dine energidepoter op i hverdagen. Mindfulness er da ideel til at skabe time out i hverdagen eller særlige situationer og hjælper dig til et bevidst fokus på og metoder til, at bevare dine energireserver for, fortsat at kunne agere i de omgivelser du befinder dig i uden at dræne dig selv unødigt – både for din egen og for andres skyld.

Har du svært ved at slippe kontrollen?
Der er meget i tilværelsen vi kan forsøge at kontrollere. Det kan være et stor byrde at forsøge at holde styr på alting, især hvis du samtid går efter perfektion… Måske det er blevet en vane, hvor du slet ikke lægger måske ikke mærke til, at du holder dig selv i en spændetrøje ved dit behov for kontrol, fordi du ikke kender andet. Men det indebærer en risiko for, at når du kontroller alting nyder du ingenting… Mindfulness giver dig valgmuligheden for, også at kunne give slip… Så du kan opleve forskellen.

Husk – at når du kontrollerer alting, nyder du ingenting…

Blot nogle eksempler… Enhver har sine grunde til at lære mindfulness – og du har dine. Du er velkommen til en helt uforpligtende snak om dem – kontakt os blot.


Hvad
er mindfulness-praksis?

Mindfulness-praksis skabes ud af træning og ér, at være bevidst om, hvordan du bringer mindfulness fra meditationspuden og ud i hverdagen. Det fordrer træning bl.a. i evnen for bevidst nærvær, opmærksomhed, fokusering og opmærksomhed på nuets kraft. Og jo bedre træning – jo mere får du ud af din mindfulnesspraksis i hverdagen.

Når du praktiserer mindfulness gør du sindet stille… for at kunne betragte derfra på en ikke dømmende og venlig måde på alle tider og i alle situationer. Også midt i verdens larm! At kunne det i din hverdag øger dels din formåen for at fastholde din indre ro, styrker din empati, skærper din fokuseringsevne og giver dig ikke mindst et forspring i forhold til den mekanisme, vi kan kalde auto-piloten.

Auto-piloten er en psykisk mekanisme, der styrer vore reaktioner, når vi ikke er mindfult opmærksomme. Den træder i kraft dels ved biologisk respons og dels ud fra, hvad vores egen tidligere adfærd har programmeret hjernen til. Faktisk har vi trænet vore hjerner selv – blot ubevidst. Det er denne evne, vi benytter os af under mindfulnesstræning nu blot bevidst.

Der findes nemlig andre muligheder end blot, at lade gamle mønstre og vaner styre, som i stedet giver mulighed for, at agere på nye måder, som kan være langt sundere og mere hensigtsmæssige for dig.

Mindfulnesstræning skaber bevidsthed omkring din formåen for faktisk, at kunne slå autopiloten fra og i stedet vælge dine reaktioner.

” Between stimulus and response there is a space…”
– Victor Frankl


Populært sagt tilbyder mindfulness dig muligheden for, at blive blot en tand hurtigere end auto-piloten blot ved, at udnytte dette “space” mellem stimulus og respons til, at reagere et øjeblik før autopiloten sætter ind… Det giver dig mulighed for, at vælge hvordan du i stedet vil reagere. 

Det kan især være ganske nyttigt, hvis du ikke altid ønsker, blot at gøre som du plejer… På denne måde bliver mindfulness en invitation til, at udvikle din mentale kapacitet for, at være med livets foranderlighed samtidig med, at din robusthed, empati, kreativitet m.v. udvikles.

 

Vidste du egentlig, at blot omkring 10 % af hvordan det går os i livet, baserer sig på hvad der sker for os i kraft af livets hændelser – mens hele 90% baserer sig på vores egen respons på vore oplevelser?


Ønsker du at opnå eller påvirke noget i dit liv, er der god grund til, at træne i, at kunne påvirke dine reaktioner – frem for blindt at lade auto-piloten styre rundt med dig som en anden marionet (får du mon også et Pinocchio-lignende billede af dig selv her???) At interessere dig for dette “space” mellem stimuli og respons plejer din generelle trivsel, gør dig mere personligt effektiv, styrker din rummelighed og attitude over for både dig selv og dine omgivelser, og er en stor hjælp i relation til din sundhed, trivsel, robusthed og formåen for, at forebygge stress m.v.

Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan mindfulness kan bidrage til din trivsel.

 

 

Mindfulness og meditation

Mindfulness forbindes nært med meditation. Men er meget mere end det… Ligesom meditation er mere end mindfulness – læs gerne mere om meditation.

Meditation er bare en af måderne at træne mindfulness på. Mindfulness er nemlig opmærksomhedstræning i, at komme tilstede i nuet på en ikke dømmende og venlig måde på alle tider og i alle situationer. Mindfulness omfatter derfor bl.a. også mentaltræning, yoga og åndedrætsøvelser ud over egentlig meditation. Alle elementer bidrager til forståelsen af sig selv og sit indre liv og bidrager samtidig til evnen for, at være og fungere i harmoni med omgivelserne på en åben måde.

Meditation kan trænes på flere forskellige måder og træning af fokus samt opmærksomhed gennem afspænding af krop og sind, er derfor også en form for meditation, der foregår i fysisk og mental stilhed. Det ligner ren afslapning men er dog hverken tilfældet eller formålet. Her er tale om mental træning, der skaber både mærkbar og målbar effekt og i tilgift er behagelig. Denne træningsform står for mange mennesker i skarp kontrast til hverdagslivets tempo og vaner, og kan derfor til at begynde med virke udfordrende, indtil effekten efter en tid bliver positivt mærkbar.

Resultaterne af mindfulness-meditation er bl.a.:

  • bedre kontakt med nuet og det vi er i og gør 
  • øget nærvær med os selv og vore omgivelser
  • indsigt i os selv – vore tankemønstre og mekanismer
  • øget mental kapacitet og koncentrationsevne
  • reduceret stress i krop og sind – dæmper stresshormonerne og skaber ro 
  • fremme af produktionen af de hormoner, der skaber velvære og lykke

Mindfulness handler på ingen måde om blot, at sætte livet på standby gennem timelange meditationer – snarere tværtimod. Forskningsresultater viser, at blot få minutters daglig meditation gør en mærkbar forskel på kort tid. Det fortæller vi dig gerne meget mere om !

Kontakt os for at høre mere om, hvordan du nemt kommer i gang med mindfulness!

Hvordan foregår mindfulness-træning?

Vi mødes over et forløb og retter sammen opmærksomheden mod tilstanden af mindfulness med det formål, at du efterhånden lærer selv at være med den i dine daglige gøremål og i tilværelsen som helhed. Det bl.a. via øvelser og ved inspiration til forståelsen af, at der i mindfulness er en erkendelse af, at de valg, vi hver især træffer, også påvirker i en større sammenhæng. Se gerne mere om forløbet nedenfor.

Mindfulnesstræning er derfor en kombination af samtale og en række enkle øvelser, der hovedsageligt bruges til at opnå indre ro, styrke fokus og opmærksomhed.

Mindfulness-træning er hverken egentlig terapi eller behandling, skønt effekterne af at lære mindfulness er mærkbare og positive overfor både stress, fysiske smerter, depression og angst. 

Alene med det fokus at pleje din trivsel og balance eller med ønske om at styrke din bevidsthed er mindfulness en af de mest direkte veje til øget trivsel i tilværelsen som helhed, idet mindfulness berører alle livsaspekter. Mindfulness træning anvendes derfor meget hyppigt som et konkret middel til, at forebygge f.eks. stress i en moderne livsstil.

Gennem samtaler vil din opmærksomhed omkring din generelle tilgang til tilværelsen og din levevis vil blive styrket – herunder vil vi berøre mulige stressfaktorer, søvnens, motionens og kostens betydning for din trivsel samt vigtigheden af  kropsbevidsthed, betydningen af tankemønstre m.v..

Gennem træning øges opmærksomheden på, at sanse og være med det, du oplever. Der trænes i bevidsthed og nærvær via øvelser – som kan være meditation, yoga-lignende afspændingsøvelser, øvelser i kropsbevidsthed og vejrtrækning m.v.. Og  – det er intet must, at kunne sidde i lotus stilling! Ofte er siddende meditation det foretrukne valg, og det er meget fint og ofte også det nemmeste, at bringe med sig ud i hverdagen.  

Der trænes i at gøre sindet stille… og i at betragte derfra – på en ikke dømmende og venlig måde på alle tider og i alle situationer. At kunne det i din hverdag, øger dels din empati og din fokuseringsevne og giver dig desuden et forspring i forhold til den mekanisme, vi kalder auto-piloten.

Træningen kan tilrettelægges med eller uden et konkret tema. Har du ønske om et særligt fokusområde i relation til dit hverdagsliv, kan vi tage udgangspunkt i det.

Du vil gradvist blive ført gennem en række grundprincipper, som er kendetegnende for en mindfuld tilgang. Sammen vil vi relatere dem til din hverdag og de aspekter, som er vigtige for dig. Vi vil bl.a. berøre:

  • Tilstedvær og nærvær
  • Åbent sind ( beginners mind)
  • Tålmodighed
  • Balance mellem attraktion og aversion / ikke stræben
  • Ikke bedømmelse
  • Accept
  • At give slip / frisættelse / uafhængighed

Andre emner som f.eks. tillid kan også være oplagte at berøre.

Træningen sætter dermed også fokus tankemønstre og de vaner de afføder. Mellem dine sessions vil du gradvist træne og indarbejde mindfulness-principperne i din hverdag, for at få optimal gavn af din træning ved, at kunne bruge det du lærer på egen hånd fremadrettet i dit møde med hverdagens omstændigheder.


Mindfulnessforløb hos FLOW & BALANCE

Ro, nærvær og god energi i hverdagen

1:1 forløb over 8 uger, med 1½ times ugentlig undervisning / træning, samt: 

CD med guidede øvelser indtalt til dig personligt

Skriftligt materiale til brug for hjemme-træning m.v..

Pris kr. 4800,-

Forløbet omhandler bl.a.:

  • Introduktion til mindfulness, historie, forskning m.v.
  • Proaktiv tilgang til tilværelsen
  • Åndedrættets betydning
  • Mindfulness og meditation som værktøj
  • Træning af principperne i mindfulness
  • Øvelser der giver indre ro, forebygger og reducerer stress
  • Øvelser der giver energi og skaber balance
  • Metoder der hjælper til at slippe tanker og giver nærvær


Forløbet vil styrke din generelle trivsel fysisk, følelsesmæssigt og mentalt og er ideelt til at styrke dit velvære på alle planer.

Din særlige fordel ved at vælge dette 1:1 forløb er desuden, at du under hele forløbet vil modtage konkret og selvfølgelig fortrolig sparring på netop dine personlige udfordring og faldgruber – hvilket sikrer langt bedre integration i din hverdag sammenholdt med hold-undervisning. Sammen sikrer vi på denne måde dit udbytte optimalt – nu og i fremtiden.

 

 

 

Husk! Husk! Husk!

Du behøver ikke at opleve mistrivsel, stress eller lignende for, at få gavn af dette 1:1 Mindfulness-forløb.

Lysten til at pleje din balance er den bedste grund der findes, til at investere i din personlige trivsel ved, at invitere mindfulness ind i dit liv.


Har du derimod fået stress ind på livet
er det helt oplagt, at 
bruge forløbet til konkret håndtering af tegn på stress.

Se også gerne vores stressforebyggende forløb henvendt til medarbejdere og ledere i virksomheder.


Er du ramt af akut stress og måske sygemeldt
er der virkelig behov for kompetent og nænsom håndtering. Forløbet tilpasses derfor til dine aktuelle behov under hensyntagen til din konkrete tilstand. Se gerne mere om vejen ud af stress

 

Kontakt os under alle omstændigheder ved enhver tvivl eller blot nysgerrighed omkring hvad mindfulness kan gøre for dig – det er både gratis og uforpligtende!