Spiritualitet relaterer til hverdagens trivsel på lige fod med så meget andet – her i forhold til den menneskelige længsel efter at kunne føle sig “hel”, som modsvar til den splittelse vi moderne mennesker kan opleve i en dynamisk og til tider stressende hverdag.
Begrebet spiritualitet ses anvendt i meget brede sammenhænge. Masser af mennesker kalder sig spirituelle men med meget forskellige opfattelser af, hvad spiritualitet kan betyde for os i et moderne hverdagsliv.
Med en mentor ved din side som din guide og sparringspartner får du inspiration til, at finde din egen vej til helhed og sammenhæng – uden at behøve, at tilslutte dig andres dogmer om spiritualitet som trosretning eller bundet op på engle, krystaller, tarot-kort, afdøde-kontakt, numerologi, new age eller andet, som af nogle forbindes med spiritualitet og som du kan møde forventninger om, at kunne tilslutte dig, for at være “rigtig” spirituel.
Hos FLOW & BALANCE møder du en åben tilgang til begrebet og inspiration til, at finde din egen oplevelse af begrebet spiritualitet i din tilværelse. Overfor de nævnte eksempler kan den nok betegnes som ganske pragmatisk og “jordnær”, med afsæt i først og fremmest, at forholde os til livet som det leves – her og nu mennesker imellem.
Måske du oplever, at være udfordret i forhold til, at føle, at du har hele dig selv med i dybeste forstand i de sammenhænge du i hverdagen indgår i – med både din udadrettede identitet, personlighed og spiritualitet. Så kender du muligvis også til oplevelsen af, nærmest at måtte lægge dele af dig selv til side for, at passe ind hvor du færdes?
Sådan behøver der ikke være! Du kan også komme til, at integrere det, der giver mening for dig både i forhold til dine værdier, og hvad du omgiver dig med i din tilværelse…
Du har muligvis som mange andre allerede erfaret, at markedet for spirituelle tilbud er en jungle, som man nemt kan fare vild eller købe sig fattig i. Shopping i “spiritualitets-supermarkedet” fører derfor heller ikke nødvendigvis til reel udvikling – men oftere til forvirring og frustration over oplevelsen af, hvor svært det kan være at finde netop den tilgang, man på et plan længes efter at passe ind i.
Den spirituelle impuls kan nemlig opleves som en længsel “hjem” eller efter “noget”, som er svært helt at vide hvad er… Kender du mon til det?
Med en mentor vil du kunne finde din egen autentiske tilgang til din spiritualitet.
Læs gerne til inspiration lidt om FLOW & BALANCE’s oplevelse af begrebet:
[ :SPIRITUALITET]
At være spirituel betyder at være bevidst om dig
selv, andre og om tilværelsens sammenhænge på
en åben og dybere sansende måde, hvor du lever
med denne bevidsthed i tanke og handling.
Personlig udvikling er reelt også spirituel udvikling
og omvendt. Det hele handler om, at styrke
bevidstheden om, at vi er både krop, sind og ånd
uanset hvad vi foretager os. Hver udviklingsvej
fokuserer blot på forskellige aspekter af udvikling.
Mennesker relaterer meget individuelt til begrebet spiritualitet og ingen bør påtvinges andres spirituelle forståelser, da spiritualitet berører en impuls, som kun kan vækkes i dig selv. Denne impuls handler om og præger den enkeltes måde, at være i verden på. Det er derfor ganske uvæsentligt, om du kalder dig spirituel eller ej. Du ved bedst, hvad der matcher dig og om du oplever en impuls til, at åbne bevidstheden og integrere nye sider af dig selv.
Hos FLOW & BALANCE handler spiritualitet kort fortalt om bevidsthed, intuition, fornemmelse for en større sammenhæng m.v. på en ganske ufrelst måde. Her inspireres til en afslappet tilgang til begrebet og til, at rette fokus mod måden at være i verden på, ud fra erfaring for det virkelig skaber udvikling og en ansvarlighed, som rækker ud og påvirker langt videre end det enkelte individ.
Lad os gerne tage en uforpligtende samtale om, hvad du kan få ud af, at rette fokus mod din spirituelle udvikling.