Vejrtrækning

Vejrtrækning er nøglen til ALT – til iltning af vore celler, til velvære, til smertelindring, til ro, til mere energi, til at modtage, til at give slip, til alt liv…

 

Du trækker konstant vejret, men hvordan??? Som ren overlevelses-vejrtrækning helt oppe i toppen af brystkassen? Eller kommer den jævnligt helt ned i maven?

Prøv lige en gang at trække vejret bevidst, bare for at mærke forskellen:

Træk vejret ind gennem næsen med lukket mund og helt ned i bunden af lungerne. Mærk hvordan din mave løfter sig.
Hold nu vejret blot et par sekunder…
Ånd så helt ud igen.

Kan du fornemme forskellen på overfladisk og dyb vejrtræking?

Dyb vejrtrækning giver til din orientering mere ilt – som er fuldstændig essentiel både for dine organer og din hjerne. Vejrtrækningen er derfor nøglen til dit velbefindende.


Her får du inspiration til vejrtræknings-øvelser, der understøtter din trivsel og balance i hverdagen:

Indledning til alle vejrtrækningsøvelser:

Stå eller sæt dig ned – med ret ryg og nakke, så dit hoved hverken hænger for- eller bagover. Alternativt læg dig fladt på ryggen, hvis du har mulighed for det.

Slap så godt af i dine skuldre og så kan du begynde!


Hverdagsøvelse – til hvor som helst og når som helst

Denne øvelse er god for dit generelle velbefindende, da den giver ekstra ilt. Lav den derfor dagligt og helst flere gange.

Kan laves stående, siddende eller liggende og hvor som helst i din hverdag.

Sæt, stil eller læg dig til rette. 

Træk nu vejret ind gennem næsen med lukket mund – helt ned i bunden af lungerne så maven løfter sig.

Hold vejret et par sekunder her, og ånd så langsomt og roligt ud gennem munden eller næsen, til maven bliver helt flad.

Gentag!

Begynd med nogle få gange og øg så antallet så du gradvist vender dig til at få godt med ilt på denne måde.

Blot 3 af disse vejrtrækninger vil gøre en forskel i din hverdag til en start.


Du får lige et par mere…

Beroligende vejrtrækning
Denne øvelse indvirker på det parasympatiske nervesystem, som skaber afslapning og beroligelse, den er derfor altid god at lave, lige inden du skal sove. 

Da vejrtrækningen er harmoniserende er den meget ideel i stressede situationer, når du mærker nervøsitet eller uro ligesom den virker smertelindrende ved bl.a. hovedpine og migræne.

Gør dig klar som beskrevet tidligere!

Tag en fuld vejrtrækning.

Luk så med en finger for højre næsebor og træk nu igen vejret dybt ind og helt ned i maven – nu blot kun gennem venstre næsebor.

Ånd helt ud igen gennem venstre næsebor. 

Gentag et par gange og mærk efter! Gentag efter behov.


Energiboostende vejrtrækning
Denne øvelse kan du bruge til få mere gang i systemet, når du skal yde, da den “sætter dig op” og gør dig klar til aktion.

Gør dig klar og tag indledende en fuld vejrtrækning.

Luk med en finger for venstre næsebor og træk vejret dybt ind gennem højre næsebor og helt ned i maven.

Ånd helt ud igen gennem højre næsebor.

Gentag et par gange og mærk efter! Gentag efter behov.

 

Balancerende vejrtrækning
Skaber fokusering og hjælper din energi til afbalancering. 

Sæt eller læg dig til rette og tag indledende en fuld vejrtrækning.

Luk så med en finger for venstre næsebor og træk vejret dybt ind gennem højre næsebor og helt ned i maven.

Luk nu højre næsebor og ånd så helt ud gennem venstre næsebor.

Ånd ind gennem venstre næsebor, og træk vejret dybt ind og helt ned i maven (stadig med højre lukket).

Skift og luk nu for venstre næsbor og åbn for højre og ånd helt ud gennem højre næsebor.

Træk næste gang ind gennem højre…. osv.

Gentag nogle gange og mærk efter! Gentag efter behov.

 

Måske øvelserne føles lidt underlige i starten, hvis du ikke er vant til, at lave den slags – men prøv alligevel at gøre forsøget… For dit velbefindendes skyld.

Vi viser dig gerne på vej – kontakt os derfor gerne. Vi har flere gode ideer til at optimere din trivsel øge din energi i hverdagen.

Vejrtrækningsøvelser indgår bl.a. i vores mindfulnesstræning, samt i relation til stresshåndtering.